Oplev Aabenraa og Julehjertebyen
Vi besøger Aabenraas Havn, den charmerende gamle bydel og traditionsrige Julehjerteby på en hyggelig dag i Sønderjylland.
Du skal være medlem af Djøf og pensioneret fra arbejdsmarkedet, for at kunne deltage.
6 timer
10.00-16.00
Arrangeret af medlemmer af Djøf
Om arrangementet
Tag med på en hyggelig juletur til Aabenraa, hvor vi udforsker byens historie, oplever den gamle købstads charme og slutter dagen med ægte sønderjysk julestemning.
Byen har stolte traditioner som handels- og søfartsby. Allerede i middelalderen var byen et vigtigt handelssted, og i 1700- og 1800-tallet sejlede skibe herfra til hele verden. Søfarten skabte velstand og satte sit præg på byens arkitektur. Vi besøger havnen og hører om dens udvikling på en guidet bustur. I dag spiller byen fortsat en vigtig rolle for handel og erhverv.
Efter en god julefrokost på Café Storm går vi gennem den historiske bymidte med brostensgader, bindingsværkshuse og gamle købmandsgårde. Over kaffe og kage på Café Kridt fortæller Dorthe Bjerrum Hilbig om byens udvikling og handelsliv i dag.
Vi slutter i den populære Julehjerteby, hvor julen emmer af gamle traditioner. Stedet åbnede i 2009 med inspiration fra julen omkring 1850. Her skaber hundredvis af frivillige julestemning blandt små træhuse, der er kopier af historiske bygninger fra byen og omegn, duftende julegodter og hyggelige boder.
Glæd dig til en dag med spændende historie, godt selskab og sønderjysk julehygge.
Program
Oplæg Aabenraa Havn ved Trine Rosenberg Fynbo og rundtur i bus
Vi bevæger os til Cafe Storm, enten i bus eller på gåben
Julefrokost på cafeen
Rundtur i gaderne, hvor vi ser de gamle huse
Oplæg ved citychef Dorthe Bjerrum Hilbig på Cafe kridt med kaffe og kage
Vi går til Julehjertebyen
Tak for i dag - vi går tilbage til parkeringspladsen
Trine Rosenberg Fynbo
Oplægsholder
Dorthe Bjerrum Hilbig
Oplægsholder

Claus Rasmussen
Tovholder, Djøf Senior
Ib Thomsen
Tovholder, Djøf Senior
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Hvornår foregår det?
Hvor foregår det?
H.P. Hanssens Gade 7
6200 Aabenraa
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?