Gå til hovedindhold
Arrangement

Økonomisk ligestilling – hvad virker?

Kvinder tjener stadig mindre end mænd og arbejder mere ulønnet. Hvordan får vi fart på den økonomiske ligestilling? Bliv klogere på, hvilke løsninger der virker, når forskere, faglige organisationer, politikere og praktikere mødes på Christiansborg.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
0 kr.
Varighed

3 timer og 30 minutter

10.00-13.30

Om arrangementet

Kvinder har arbejdet til alle tider. Først ulønnet, senere underbetalt. I dag, cirka 60 år efter at kvinder for alvor blev en fast del af det formelle arbejdsmarked, tjener kvinder stadig mindre end mænd og arbejder mere ulønnet.

Fortsætter udviklingen i samme tempo, går der cirka 122 år, før vi har fuld økonomisk ligestilling i Danmark.

Det kalder på handling nu.

Men hvilke løsninger har vi, og hvad virker?

Organisationerne bag kampagnen Løngaaab – Kvindernes Sidste Arbejdsdag inviterer til konference i Fællessalen på Christiansborg. Her sætter vi fokus på den viden og de erfaringer, der kan bane vejen for mere ligeløn.

Forskere, faglige organisationer, politikere og praktikere mødes for at diskutere, hvordan vi omsætter viden til konkret handling.

Vi ser blandt andet nærmere på, hvilken effekt øremærket barsel har, og hvilke muligheder det kommende løngennemsigtighedsdirektiv giver. Og vi spørger, hvilke andre greb der kan være med til at mindske løngabet.

For løngabet lukker ikke sig selv.


Følgende organisationer står bag konferencen: FAOD, Foreningen af arkitekter og designere, Prosa, 3F, HK, Teknisk Landsforbund (TL), IDA, DM, Jordemoderforeningen, Kvinderådet, GL, Forsikringsforbundet, FH, AC, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Konstruktørforeningen, Ergoterapeutforeningen og Djøf.

Program

  • Dørene åbnes

  • Velkomst ved Trine Bramsen, MF for S

  • 10.10

    Oplæg af Nikolai Wammen, justitsminister

    Hvordan fremmer vi større økonomisk ligestilling mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked? Hvordan fremmer vi større økonomisk ligestilling mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked? 

  • 10.25

    Oplæg ved Kira Marie Peter-Hansen, Europa-Parlamentet, SF

    Kira Marie Peter-Hansen er medlem af Europa-Parlamentet og hovedforhandler på direktivet om lønåbenhed, SF

    Hvad var intentionerne med direktivet – og hvorfor er det et vigtigt redskab til at fremme ligeløn – i EU og i Danmark?

  • 10.40

    Oplæg ved Steen Müntzberg, DA

    Hvilke veje ser DA for at lukke løngabet?

  • 10.55

    Oplæg ved Philip Rosenbaum, lektor ved økonomisk Institut, CBS

    Introduktion og perspektiver ved nyt studie: ”11 uger, der flyttede normerne” 

  • 11.15

    Oplæg ved Johanna Rickne, professor ved Stockholms Universitet

    Seksuel chikane bidrager til fastholdelse af kønsopdelt arbejdsmarked.

  • Pause med sandwich og uformelt netværk

  • 12.05

    Oplæg ved Natalie Videbæk Munkholm, professor i dansk arbejds- og ansættelsesret, SDU

    Får vi ligeløn i Danmark med nyt direktiv om lønåbenhed?

  • 12.30

    Keld Smedegaard Nielsen, director i Global Total Rewards i Novo Nordisk

    Erfaringer med lønåbenhed

  • 12.45

    Politisk drøftelse

    • Flemming Grønsund, næstformand, FH
    • Tomas Kepler, formand, AC
    • Steen Müntzberg, vicedirektør, DA
    • Gine Maltha Kampmann, direktør, Tænketanken Equalis
    • Christian Vigilius, MF, Det Konservative Folkeparti
    • Astrid Carøe, MF, SF
  • Tak for i dag

Trine Bramsen

Tidligere minister for ligestilling, Medlem af Folketinget, Socialdemokratiet

Hvem møder du?

Trine Bramsen

Tidligere minister for ligestilling, Medlem af Folketinget, Socialdemokratiet

Trine Bramsen er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og tidligere minister for ligestilling. Hun har gennem flere år beskæftiget sig politisk med ligestilling og har blandt andet sat fokus på lønforskelle mellem kvinder og mænd og på et kønsopdelt arbejdsmarked.

Nicolai Wammen

Justitsminister, Medlem af Folketinget, Socialdemokratiet

Hvem møder du?

Nicolai Wammen

Justitsminister, Medlem af Folketinget, Socialdemokratiet

Nicolai Wammen har været medlem af Folketinget for Socialdemokratiet siden 2011. Han er i dag justitsminister og har tidligere været både finansminister, forsvarsminister og Europaminister. Fra 2006 til 2011 var han borgmester i Aarhus kommune.

Kira Marie Peter-Hansen

Medlem af Europa-Parlamentet, SF

Hvem møder du?

Kira Marie Peter-Hansen

Medlem af Europa-Parlamentet, SF

Kira Marie Peter-Hansen blev første gang valgt ved EU-valget i 2019 som 21-årig som det yngste medlem af Europa-Parlamentet nogensinde. Genvalgt i 2024 med 178.438 personlige stemmer som SF's spidskandidat. Kira er næstformand for FISC (Underudvalget om Skatteanliggender), medlem af EMPL (Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender). Kira er desuden næstformand i den politiske gruppe De Grønne/EFA. Hendes fokusområder er grøn omstilling, skat, arbejdstagerrettigheder, ligestilling og social retfærdighed.

Steen Müntzberg

Vicedirektør, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Hvem møder du?

Steen Müntzberg

Vicedirektør, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Steen Müntzberg er vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), hvor han leder arbejdet med overenskomstforhandlinger, ansættelsesret og EU-ret. Han beskæftiger sig blandt andet med ligebehandling og ligeløn og har indgående kendskab til den danske model og arbejdsmarkedets rammer.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
12. november 2026, 10.00
Hvor foregår det?
Christiansborg, Fællessalen
Rigsdagsgården 0
1240 København K
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
10. november 2026, 21.45
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Christine Carstensen
chc@djoef.dk
36 91 91 38
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?