Gå til hovedindhold
Arrangement

Kampen om digital suverænitet

Digital suverænitet er blevet et ledelses­spørgsmål. Mød Jan Damsgaard og Ulrik Vestergaard Knudsen i en samtale om, hvordan virksomheder kan forstå og styre deres afhængighed af globale techleverandører.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
0 kr.
Varighed

2 timer

17.00-19.00

Øv, du kom for sent

Dette arrangement er overstået, og vi har på nuværende tidspunkt ikke planlagt flere af dem. I vores kalender kan du se alle aktuelle aktiviteter.

Se alle aktiviteter

Om arrangementet

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at vælge en ny browser eller skifte leverandør. Det handler om kontrol, afhængighed og evnen til at træffe selvstændige beslutninger i en digital verden.

Djøf inviterer til en faglig samtale mellem Jan Damsgaard, it-professor og digital vismand, og Ulrik Vestergaard Knudsen, direktør for corporate affairs i Netcompany og tidligere vicegeneralsekretær i OECD, om Damsgaards nye bog 'Digital suverænitet', der udkom i marts. 

I dag er virksomheder dybt afhængige af globale techgiganter, der driver store dele af den digitale infrastruktur fra cloud og data til software og hardware. Det har skabt enorme muligheder, men også en ny strategisk sårbarhed. Når centrale digitale tjenester ejes og kontrolleres uden for virksomhedens rækkevidde, kan adgangen i princippet begrænses eller ændres udefra. 

Digital suverænitet handler derfor ikke om at fjerne afhængighed, men om at forstå den, styre den og bevare handlefrihed.

Arrangementet giver virksomhedsledere og bestyrelser et nyt sprog for at diskutere digitale afhængigheder strategisk.

Samtalen sætter fokus de her spørgsmål:

  • Hvad betyder digital suverænitet i praksis?
  • Hvor i virksomhedens tech-stak opstår afhængighed typisk?
  • Hvorfor opstår afhængighed sjældent i én stor beslutning, men gennem mange små?
  • Hvordan kan virksomheder måle og styre leverandørafhængighed?
  • Hvilke principper hjælper ledelser med at træffe bedre digitale beslutninger?
  • Hvorfor er digital suverænitet pludselig blevet et geopolitisk spørgsmål?

For digital suverænitet er ikke en it-detalje. Det er et ledelses- og bestyrelsesanliggende.

Arrangementet er særligt relevant for virksomhedsledere, bestyrelsesmedlemmer og beslutningstagere, der står over for store strategiske valg om cloud, data, platforme og afhængighed af globale techleverandører.

Kom og få perspektiver på, hvordan din organisation kan bevare handlefrihed i en digital verden, hvor magt i stigende grad udøves gennem teknologi.

Program

  • Dørene åbner

  • Velkomst

  • Samtale mellem Jan Damsgaard og Ulrik Vestergaard Knudsen

  • Spørgsmål fra salen

  • Forplejning og netværk

  • Tak for i dag

Jan Damsgaard

Professor i digitalisering, Copenhagen Business School, Institut for Digitalisering

Hvem møder du?

Jan Damsgaard

Professor i digitalisering, Copenhagen Business School, Institut for Digitalisering

Professor på Institut for Digitalisering, Copenhagen Business School og forfatter til ‘AI mellem fornuft og følelse’. Digital vismand og blandt andet medlem af ekspertrådet, der rådgiver børne- og undervisningsministeren om anvendelsen af AI.

Ulrik Vestergaard Knudsen

Chef for corporate affairs, Netcompany

Hvem møder du?

Ulrik Vestergaard Knudsen

Chef for corporate affairs, Netcompany

Direktør for corporate affairs, forhenværende vicegeneralsekretær hos OECD og tidligere departementschef i Udenrigsministeriet.

Lotte Hansen

Moderator, Hansen Agenda

Hvem møder du?

Lotte Hansen

Moderator, Hansen Agenda

Lotte er stratgirådgiver med fokus på ansvarligt omstilling og forretnignsudvikling. Hun har i mere end 25 år arbejdet med krisehåndtering, ansvarlig forandringsledelse og strategisk kommunikation og ESG og har set, hvor meget potentiale der frigøres, når ledere tør handle ansvarligt og fremsynet i stedet for kun at håndtere hverdagens udfordringer step by step.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
14. april 2026, 17.00
Hvor foregår det?
Djøf Møde og Event
Rooftop
106 Nørre Voldgade
1358 København
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
14. april 2026, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?

Tilmelding er ikke mulig

Da Kampen om digital suverænitet kun er , kan du desværre ikke tilmelde dig dette arrangement.

Hvis du har spørgsmål så skriv til hss@djoef.dk