Julekomsammen og urpremiere på ’Djøfs julemesse’
Djøf Senior inviterer til julekomsammen i Sankt Hans Vest ved Roskilde med julehygge, fællessang og urpremiere på Djøfs julemesse, som opføres af Roskilde Studiekor i den historiske Hospitalskirke.
Du skal være medlem af Djøf og pensioneret fra arbejdsmarkedet, for at kunne deltage.
4 timer
12.30-16.30
Arrangeret af medlemmer af Djøf
Om arrangementet
Vi skal på julebesøg i Sankt Hans Vest, hvor de gamle hospitalsbygninger fra slutningen af 1800-tallet er ved at blive omdannet til en ny, rekreativ bydel med fokus på trivsel og heling.
Vi samles kl. 12.30 i Vaskeriets foyer, hvor vi byder på sandwich, lidt at drikke, kaffe, te og julesmåkager. Og vi synger et par julesange sammen.
Derefter samles vi i Hospitalskirken i Kurhuset, der er tegnet af arkitekten G. Bindesbøll. Her overværer vi urpremieren på ’Djøfs julemesse’, der opføres af Roskilde Studiekor.
Koret har sammensat et program, der relaterer til julens begivenheder. Roskilde Studiekor, der blev dannet i 1980, er et 4-stemmigt klassisk kor. Koncerten begynder kl. 15.30 og varer ca. 45 minutter.
Praktiske oplysninger
Tilmelding: Du skal tilmelde dig her på siden, hvis du vil deltage i julekomsammen i Vaskeriet. Der er fri adgang til koncerten i Hospitalskirken kl. 15.30, som ikke kræver tilmelding.
Adgangsforhold: Der er ca. 500 meters gang fra Vaskeriet til Hospitalskirken. Kirken ligger på første sal, og der er trapper op til den.
Transport: Bus 207 kører fra Roskilde Station til Sankt Hans Vest.
Parkering: Kommer du i bil, anbefaler vi at parkere ved Kurhuset eller på Centralparkeringen. Herfra er der ca. 400-500 meters gang til Vaskeriet og ca. 100 meter til Hospitalskirken.
Pris: Det er gratis at deltage.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?