Gå til hovedindhold
Arrangement

Jens Peter Christensen takker af

Kom helt tæt på højesteretspræsident Jens Peter Christensen, inden han efter 20 år i Højesteret takker af ved udgangen af november. I en personlig samtale fortæller han om sagerne, anekdoterne og sin vej fra fyrbødersøn i Skive til toppen af retssystemet.

Hvem kan deltage?
Kun for medlemmer af Djøf
Pris
0 kr.
Varighed

3 timer

18.00-21.00

Om arrangementet

Første gang Jens Peter Christensen trådte ind i en retssal som dommer, satte hans kappe sig fast i dørhåndtaget. Senere hang den fast i dommerstolen, som fulgte med, da han rejste sig. Siden har retssystemet holdt godt fast i ham. Efter 20 år som dommer i Højesteret, heraf fire som præsident, takker han af ved udgangen af november, hvor han har nået aldersgrænsen for dommere.

Djøf har den store glæde at invitere til en aften, hvor vi hylder Jens Peter Christensen og hans indsats for det danske retssystem og det juridiske miljø. I en personlig samtale fortæller han om de sager, der har gjort størst indtryk på ham, om hverdagen bag Højesterets døre, og om de anekdoter, der sjældent finder vej til domsudskrifterne.

Han deler også sine refleksioner over Højesterets rolle i fremtiden og giver gode råd til dem, der en dag skal føre sager for landets øverste domstol.

Aftenen markerer også udgivelsen af hans erindringsbog 'Åretag', som udkom den 7. oktober på Gyldendal. Bogen kan købes på aftenen, og Jens Peter Christensen signerer gerne dit eksemplar.

Der bliver god tid til dine egne spørgsmål, og for de fysiske deltagere slutter aftenen med mad, vin og et glas til ære for aftenens hovedperson.

Program

  • Dørene åbner

  • Velkomst ved Djøf Advokat

  • Åretag: Samtale med Jens Peter Christensen, præsident for Højesteret

  • Spørgsmål fra salen

  • Mad, vin, netværk, bogsalg og signering

  • Tak for i aften

Jens Peter Christensen

Hvem møder du?

Jens Peter Christensen

Jens Peter Christensen er født i Skive i 1956 og voksede op som søn af en fyrbøder. Før juraen blev han cand.phil. og cand.scient.pol., og siden blev han lic.jur., cand.jur. og dr.jur. med en disputats om ministeransvar. Han var lektor og senere professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet, og i 1999-2000 var han konstitueret landsdommer i Vestre Landsret.

I 2006 blev han udnævnt til dommer i Højesteret, og den 1. november 2022 blev han præsident for Højesteret. Han har desuden været formand for Domstolsstyrelsens bestyrelse og for Valgnævnet, og han har stået i spidsen for en lang række lovforberedende udvalg, særligt om forholdet mellem ministre og embedsmænd. Som dommer medvirkede han i rigsretssagen mod tidligere minister Inger Støjberg.

Med sin brede baggrund i statskundskab, økonomi og jura og sin underspillede humor er Jens Peter Christensen en af de mest efterspurgte formidlere i den juridiske verden.

Han har skrevet en lang række bøger, blandt andet 'Dansk statsret' og 'Ministre og embedsmænd – pligter og ansvar', og han skriver jævnligt klummer i Jyllands-Posten om domstolenes arbejde. I 2024 blev han æresalumne ved Aarhus Universitet, og i oktober 2026 udgav han erindringsbogen 'Åretag – Fra fyrbødersøn til højesteretspræsident'.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
5. november 2026, 18.00
Hvor foregår det?
Kosmopol
Fiolstræde 44
1171 København K
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
5. november 2026, 21.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Marianne Klarskov Nielsen
mkn@djoef.dk
33 95 99 72
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?