Gå til hovedindhold
Arrangement

Fra luftkastel til fast ejendom

Drømmer du om en lejlighed i Paris eller et hus i Provence? Lad Djøf Paris gøre dig klogere på vejen fra fransk boligdrøm til trygt boligkøb.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
0 kr.
Varighed

2 timer

19.30-21.30

Om arrangementet

Et hus i Provence eller en pariserlejlighed – for mange danskere begynder Frankrigsdrømmen dér. Men hvad er realistisk, og hvad er ikke på et boligmarked, der fungerer markant anderledes end det danske?

Djøf Paris inviterer dig til en aften med juridiske rådgiver Anne Mette Toft-Vibe, der siden 2002 har specialiseret sig i at bistå danskere ved køb af fast ejendom i Frankrig.

Vi ser nærmere på, hvad der adskiller en fransk bolighandel fra en dansk, hvilke faldgruber man skal være opmærksom på, og hvordan drømmen om franske mursten kan blive til en solid investering frem for et luftkastel. Undervejs vil du kunne stille de spørgsmål, du selv sidder med.

Anne Mette Toft-Vibe

Jurist og advokat, stifter af Estate & Law (Sainte-Maxime)

Hvem møder du?

Anne Mette Toft-Vibe

Jurist og advokat, stifter af Estate & Law (Sainte-Maxime)

Anne Mette Toft-Vibe er jurist og uddannet advokat og har siden 2002 specialiseret sig i dansk-franske forhold – især boligkøb og dertil knyttede emner som arv, skat og selskabsstrukturer mellem de to lande.

Med firmaet Estate & Law i Sainte-Maxime rådgiver hun danske kunder om alt fra mindre lejligheder i Paris til herskabsvillaer på Rivieraen og slotte i Dordogne. Hun taler flydende fransk og er kendt for en praktisk tilgang, hvor hun selv går boligerne efter i sømmene.

Anne Charlotte Struve

Netværksansvarlig for Djøf Paris

Hvem møder du?

Anne Charlotte Struve

Netværksansvarlig for Djøf Paris

Anne Charlotte har boet i Paris i knap 30 år og har gennem hele sit arbejdsliv haft sit virke i krydsfeltet mellem formidling, sprog og kultur - blandt andet som oversætter, tolk, underviser og konsularmedarbejder.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
23. september 2026, 19.30
Hvor foregår det?
Det danske Studenterhus i Paris, Fondation Danoise
7 H, Boulevard Jourdan
75014 Paris
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
22. september 2026, 21.45
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Lone Grevy
lgo@djoef.dk
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?

Tilmelding er ikke mulig

Da Fra luftkastel til fast ejendom kun er , kan du desværre ikke tilmelde dig dette arrangement.

Hvis du har spørgsmål så skriv til lgo@djoef.dk