Det danske fængsel i Kosovo
Kom med, når Dansk Kriminalistforening sætter fokus på et danske fængsel i Kosovo.
København
2 timer
17.00-19.00
Om arrangementet
Danmark skal leje 300 fængselspladser i Gjilan i Kosovo. Her skal udvisningsdømte fra lande uden for EU og EØS afsone deres straf. Men hvordan etablerer og driver Danmark et fængsel i et andet land? Og hvilke spørgsmål rejser det om folkeret og menneskerettigheder?
Mads Beyer er governor for det danske fængsel i Kosovo og har det øverste ansvar for driften. Han fortæller om arbejdet med at etablere fængslet og om samarbejdet med Kosovos fængselsvæsen.
Du får blandt andet indblik i:
- hvordan lokale fængselsbetjente bliver uddannet
- hvordan Danmark og Kosovo samarbejder om fængslet
- hvilke særlige danske løsninger, der skal være inden for fx sundhed, besøg og transport.
Beslutningen om at oprette Gjilan Fængsel er en del af flerårsaftalen for 2022-2025 og skal være med til at løse udfordringerne med fængselskapaciteten i Danmark.
Hvilke juridiske spørgsmål rejser aftalen?
Peter Vedel Kessing er blandt andet seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. Han sætter fokus på de praktiske spørgsmål og de udfordringer inden for folkeret og menneskerettigheder, som aftalen med Kosovo rejser.
Aftalen er et nybrud i både dansk og europæisk sammenhæng. Peter Vedel Kessing kommer blandt andet ind på, at:
- Kosovo ikke er fuldt anerkendt som stat og derfor heller ikke er bundet af menneskeretlige konventioner, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
- det kun er udvisningsdømte udlændinge og ikke danske statsborgere, der skal overføres til Kosovo
- de indsatte efter endt straf "i videst muligt omfang" skal sendes direkte til deres hjemland og ikke tilbage til Danmark
- de indsatte efter endt straf kan blive varetægtsfængslet i op til yderligere halvandet år i fængslet, mens myndighederne behandler en eventuel asylsag og arbejder på at sende dem til hjemlandet.
Alle er velkomne til gå hjem-møderne Idépuljen laver i samarbejde med Dansk Kriminalistforening.
Program
Velkommen ved Dansk Kriminalistforening
Oplæg ved Mads Beyer
Oplæg ved Peter Vedel Kessing
Sandwich
Diskussion
Tak for i dag
Peter Vedel Kessing
Seniorforsker, Ph.d., LLM., adj. professor, Institut for Menneskerettigheder
Thomas Elholm
Ordstyrer og formand for Dansk Kriminalistforening
Mads Beyer
Governor, Det danske fængsel i Kosovo
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Hvornår foregår det?
Hvor foregår det?
Mødelokale Plenum
Gothersgade 133
1123 København
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?