Dagstur til Esbjerg
Kom tæt på Esbjergs energihavn og se, hvordan grøn energi former både havnen og kommunens planer.
Du skal være medlem af Djøf og pensioneret fra arbejdsmarkedet, for at kunne deltage.
5 timer
10.00-15.00
Arrangeret af medlemmer af Djøf
Om arrangementet
Esbjerg er et oplagt sted at opleve den grønne energiomstilling på tæt hold. På havnen fylder vindmølledele, energianlæg og offshore-aktiviteter i landskabet, og de fortæller historien om en havn, der har ændret sig markant gennem årene.
Vi begynder dagen med en bustur på Esbjerg Havn. Her kommer vi tæt på de store anlæg og får historien om havnens udvikling, dens mange aktiviteter og den rolle, den spiller for energien i Nordsøen. Undervejs ser vi blandt andet områder med vindmøller og oliefaciliteter og får et indblik i, hvordan havnen fortsat forandrer sig.
Efter turen spiser vi frokost på Restaurant Spisestuen i centrum af Esbjerg.
Dagen slutter på Esbjerg Rådhus, hvor kommunens planlæggere tager os med bag kulissen i arbejdet med byens og kommunens arealer. For når vindmøller, solceller, brintrør og nye energianlæg skal finde plads, kræver det store beslutninger om, hvordan kommunen bruger sine arealer.
Vi får indblik i de konkrete dilemmaer og valg, der følger med, når ønsket om mere grøn energi skal gå hånd i hånd med hensyn til byudvikling, natur, erhverv og de mennesker, der bor i området.
Program
Vi mødes ved Havneadministrationen, Dokvej 3, 6700 Esbjerg
Guidet havnerundfart med bus
Kørsel i egne biler til parkeringshus på Danmarksgade 53
Frokost i restaurant Spisehuset
Tak for i dag
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?