]]>

Her er de krav vi møder op med

De offentlige arbejdsgiverparter og organisationerne skal nu udveksle kravene til OK21. Kravene sætter dagsordenen for de forhandlinger, der skal ske om fornyelse af overenskomster og aftaler fra 1. april 2021.

15.12.2020

Der bliver udvekslet i alt 6 sæt af krav, da der for hvert forhandlingsområde (staten, kommuner og regioner) er dels krav vedrørende de generelle forhold, der omfatter alle ansatte på området, og dels de krav, der alene omfatter akademikergrupperne, herunder djøferne.

Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig siger:

”Vi har mange gode krav med – krav der forhåbentlig kan være med til at forsøde arbejdslivet for dig som djøfer. ”

Samtidig påpeger hun dog, at den økonomiske situation ser alt andet end godt ud. ”Corona har desværre sat sine spor, så vi må forberede os på, at der bliver tale om et smalt forlig. Lønudviklingen i det offentlige følger lønudviklingen i det private i medgang og modgang, og lønudviklingen på det private område er bekymrende lav.”

Sara Vergo tilføjer:

”Men jeg lover, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at vi får et resultat med gode perspektiver trods den økonomiske situation. Og selvom mere i løn selvfølgelig står allerøverst på de flestes ønskeseddel, har vi også mange andre gode idéer i kravspakken, i forhold til fx fleksibilitet, arbejdsmiljø og seniorer.”

 

De indledende forhandlinger begynder senere i december. Der vil være aktivitet ved forhandlingsbordene gennem de kolde vintermåneder, og hvis alt går vel, forventer vi, at vi er nået i mål i slutningen af februar.

Flere nyheder om OK21

Klart ja til OK21-resultatet

Den vejledende urafstemning blandt Djøf Offentligs medlemmer sluttede 7. april 2021 og viste et klart ja til overenskomstresultatet. Akademikerne har samlet godkendt OK21-resultatet tirsdag den 20. april 2021.

OK21-lønstigninger 1. april 2021

Både i staten, kommuner og regioner er der ved OK21 aftalt lønstigninger pr. 1. april 2021. Udmøntningen af lønstigningen må dog vente til overenskomsterne er endeligt godkendt. Du får lønstigningen med tilbagevirkende kraft, når det er sket.

Regionalt chefforlig med gode takter

Der er nu indgået forlig med Danske Regioner om de vilkår, der for de næste 3 år er gældende for direktører og chefer i regioner, herunder direktører og chefer på hospitalerne.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jørn Kjølseth Møller

Håber der landes en aftale om at fortsætte den økonomiske støtte til efteruddannelse gennem ansøgninger til puljen for AC-medlemmer under Statens Kompetencefond. Det har i den forgangne overenskomstperiode været en populær og attraktiv ordning for AC-medlemmer i staten til at få finansieret mere substantiel efteruddannelse som fx Master-uddannelser.

Kære Jørn. Tak for din kommentar. Som du kan se, er krav om videreførelse af Statens Kompetencefond med på vores liste. Nu må det vise sig, hvad forhandlingerne bringerne. Mvh Maja Kure Kristensen, Djøf


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Christian Augustesen

Har Djøf medtaget kravet om kutymefridagene juleaftensdag og nytårsaftensdag, hvor arbejdspladsen alligevel er lukket?


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Daniel Larsen

Vedr.: Etablering af fritvalgsordning med frit valg mellem løn, frihed og pension Jeg mener at det er meget farligt at sidestille en 4-dages arbejdsuge med en lønnedgang. Årsagen er at forskning jo tydeligt viser, at personer der har en 4-dages arbejdsuge, når det samme som dem med en 5-dages arbejdsuge. Hvorfor skal der så belønnes efter input (timer) og ikke output (hvad der kommer fra hånden?). Hvis vi først får talt 4-dages arbejdsuge konceptet ind i at en overgang til 4 dages arbejdsuge er = lønnedgang, så er jeg alvorligt bekymret for at vi har skudt os selv gevaldigt i foden ift. fremadrettede forhandlinger på dette punkt. I min optik har vi i det offentlige en klar mulighed for at være "first-mover" (nogle private virksomheder gør det trods alt allerede med stor succes) på 4-dages arbejdsuge princippet. Hvis vi lykkes med det som samlet sektor, eller om ikke andet for store dele af sektoren, så tror jeg at vi ville nå præcis det samme arbejde som før (jf. forskningen på området), og samtidig gøre det langt mere attraktivt at arbejde i det offentlige. Måske er det ikke en "kamp" der kan vindes allerede her ved OK21, men hvis vi ved OK21 sidestiller 4-dages arbejdsuge med lønnedgang, så bliver vi med garanti ikke first-mover på dette. Jeg mener klart, at vi kaster en enestående mulighed fra os i givet fald.

Maja Kure Kristensen, Djøf

Kære Daniel Tak for dit indlæg. Det er ikke tanken, at 4 dages uge skal modsvares af forholdsvis nedgang i løn. Tanken er - som du også lægger op til -, at en hel uges arbejde blot samles på 4 dage, hvorfor medarbejderen selvfølgelig får sin sædvanlige løn. Det er afprøvet på både private og offentlige arbejdspladser. Et vigtigt opmærksomhedspunkt er dog, at det skal være frivilligt for medarbejderne, så der er fleksibilitet i forhold til, hvordan arbejdstilrettelæggelsen bedst passes sammen med medarbejderens behov. Mvh Maja, Djøf


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.