06.02.2021
Forhøjelse af lektortillægget
Tillægget til lektorer og seniorforskere forhøjes med ca. 2.500 kr. årligt. Det nye samlede tillæg til lektorer og seniorforskere er herefter 100.612 kr. pr. år.
Tillæg til lektorer/sektorforskere omfattet af forfremmelsesprogram til professor
Det er aftalt, at der ydes et årligt pensionsgivende tillæg på 50.081 kr. ud over lektortillægget/seniorforskertillægget til lektorer/seniorforskere, som er omfattet af forfremmelsesprogram til professor.
Løn under barsel for tidsbegrænsede videnskabelige medarbejdere
Der er aftalt en forbedring af barselsvilkårene for tidsbegrænsede videnskabelige medarbejdere, hvor der er et retskrav på forlængelse af ansættelsesperioden i forbindelse med barselsrelateret fravær. Fremover bliver der ret til at forblive i ansættelsen hele den periode, hvor den pågældende har barselsrelateret fravær. Forbedringen har betydning for dem, der har en barselsperiode, der går ud over den tidsbegrænsede ansættelsesperiode.
Så hvis ansættelsesperioden er sat til udløb under barsels- eller adoptionsorlov, forlænges ansættelsen i den resterede orlovsperiode. Ansættelsen forlænges desuden som hidtil med den tid, som den ansatte har holdt orlov inden det planlagte udløb.
Timelønnet undervisning
De timelønnede undervisere på universiteter (undervisningsassistenter) bliver omfattet af aftalen om eksterne lektorer. Der sker ikke ændringer i timelønnen eller forberedelsesfaktoren. Det betyder, at de timelønnede undervisere fremover vil være aftaledækket, hvor de indtil nu har omfattet af et ensidigt udsendt cirkulære fra Finansministeriet.