Kunsten at lytte

Forskning viser, at de mest effektive mentorer oftest kun taler 20% af tiden i samtaler med deres mentees. I de mest udbytterige mentorforløb doserer mentor altså sin taletid, hvorved lytning i høj grad praktiseres. Her ser vi nærmere på, hvad der kendetegner de bedste mentorer, og hvordan det hænger sammen med en mentors måde at lytte på i en samtale. 

David Clutterbuck har gennem et helt liv forsket i mentoring og coaching. Clutterbuck karakteriserer de mest succesfulde mentorer ved at besidde en række personlige evner udover naturligvis at kunne trække på sine professionelle erfaringer fra sit arbejdsliv.

Hvad karakteriser en effektiv mentor?

En effektiv mentor er kendetegnet ved en høj følelsesmæssig intelligens, professionel erfaring, kommunikative evner, kan tænke i koncepter, skabe kontakt og altid være orienteret mod lærings- og udviklingspotentialet.

At være følelsesmæssigt intelligent handler om at være bevidst om egne følelser og hvilken indflydelse det har på beslutninger, adfærd og performance. Informationerne fra sine egne og andres følelser kan fx i en given situation bruges til at tage beslutninger eller stille et passende spørgsmål. Mentor kan udvise empati i relationen til mentee og håndtere relationer andre mennesker.

Kommunikative kompetencer omfatter både kropslighed, det skriftlige og det talte ord i interpersonelle relationer. En dygtig mentor udtrykker sig klart og tydeligt om sig selv. I en mentorrelation indebærer det bl.a. at kunne stille passende spørgsmål, der stimulerer til refleksion og læring, at anvende relevante metaforer, analogier og historier, at give feedback og at kunne strukturere information logisk og klart for andre. En mentor kan fx fornemme, hvornår fortælling fra eget arbejdsliv er relevant og kan dosere sin taletid. 

At have evnen til at konceptualisere betyder at mentor kan tænke i helheder, skabe nye scenarier sammen med andre og formidle idéer til inspiration. Det er fx nyttigt, når mentee har behov for hjælp til at skabe overblik eller skal skubbes lidt til at tænke i nye baner. Et eksempel kan være at mentor og mentee sammen opstiller scenarier.

Den kontaktskabende mentor er hurtigt til at etablere en positiv kontakt med andre mennesker. Særligt i starten, hvor relationen skal opbygges med tillid er denne evne vigtig. Mentor forstår også, hvornår det er tid at overlevere ansvaret for relationen til mentee.

En effektiv mentor er altid læringsorienteret: Mentor udsætter konkrete målformuleringer og tillader nye mål at vokse frem, efterhånden som mentee forstår sig selv og sin situation bedre. Problemet med at opstille mål for hurtigt er, at mentee risikerer at stirre for stift på målet og dermed løse det forkerte problem.

En mentorrelation er i Djøfs mentorprogram karakteriseret ved at lægge vægt på at begge parter er indstillet på at gå ind i relationen med en gensidig læring for øje.

Forudsætningen for en effektiv mentor er som udgangspunkt, at mentor har en stærk interesse i og motivation for at være en del af et andet menneskes udvikling. At mentor også er dedikeret til sin egen personlige udvikling, er også essentielt i et mentorskab. Et gensidigt lærende partnerskab kan opbygges ved at mentor og mentee fortæller hinanden, hvad de ønsker at lære gennem relationen og forløbet og løbende reflektere over, hvad samtalerne fører med sig af læring og selvindsigt.

At sætte ord på ambitionerne for læring for begge parter kan med fordel gøres forud for forløbet starter eller på det første møde. Det er med til at styrke opbygningen af kontakten til hinanden, gensidig tillid og respekt. Det giver oplevelsen af at have fælles formål med forløbet og relationen.

Lytning på 5 niveauer

Disse ovenstående følelsesmæssige kompetencer hænger tæt sammen med evnen til at lytte sig ind på mentee og yde tilpas intervention. Ifølge David Clutterbuck viser forskning i mentoring og coaching, at lytning typisk sker i 5 niveauer. Du vil med garanti kunne genkende nogle hos dig selv eller andre omkring dig:

1. Lytter efter uoverensstemmelser: Du lytter efter konflikter og argumentation. En typisk akademisk og journalistisk kompetence. Du lytter efter ord som ’fordi’, ’på grund af’, ’det skyldes’, ’årsagen er’. Ved at lytte efter forklaringer, som mentee anser som gyldige, kan du hjælpe mentee til at se andre handlemuligheder.
2. Lytter for selv at bidrage og kommentere eller stille spørgsmål: Du tænker: Hvordan kan jeg hjælpe? Hvad kan jeg fortælle, som belyser det bedre? Intentionen er god, men problemet er, at du fokuserer på dig selv. Du kan i stedet spørge mentee:  ”Hvad kan jeg med fordel lytte efter, når du fortæller din historie?”
3. Lytter for at for at forstå: Intentionen med at lytte er skiftet. Dit fokus er nu på at forstå mentee.
4. Lytter for at lære, hvordan den anden forstår: Du indtager lærende position og forsøger at lære, hvordan mentee forstår verden.
5. Lytter uden intention: Du lytter med en udvidet opmærksomhed og mere intuitiv tilgang, ved at lytte bagom ordene. Du lytter efter det usagte med opmærksomhed på, hvad det nonverbale sprog fortæller om.

Målt på mentees oplevelser af succes med mentorforløb viser Clutterbucks forskning, at de mest succesfulde mentorer fokuserer deres lytning på at forstå mentee (niveau 3), og dernæst for at forstå, hvordan mentee forstår verden og sig selv/situationen (niveau 4).

De mest erfarne mentorer giver udtryk for, at de slet ikke tænker over niveauer af lytning eller hvilke teknikker, de skal bruge i en samtale – de lytter uden intention og helt intuitivt (niveau 5). Dette betyder, at når de lytter og stiller spørgsmål, opleves det for begge parter som noget helt naturligt. 

Clutterbuck sammenligner denne evne til at lytte og agere intuitivt med samme kvalitet, som ses hos de bedste og mest erfarne coaches, som er frigjorte af modeller og personlige filosofier.

Sådan bliver du god at lytte

• Undersøg og prøv at forstå, hvordan mentee forstår verden
• Undgå at opstille mål for hurtigt. Lav først en afklaring af, hvad mentee finder vigtigst at arbejde med
• Undgå at vurdere eller give gode råd
• Indstil dig på at indtage en lærende (ikke at forveksle med belærende) position i samtalen
• Tillad stilhed. Typisk vil der i en mentees fortælling opstå en pause. Forsøg blot at tie stille og lade mentee selv tænke videre. Det stimulerer mentees egen refleksion og selvbevidsthed
• Hold opmærksomheden på, hvad mentee udtrykker både emotionelt, kropsligt, i stemmelejet og i ordvalg
• Observér din egen og andres lytte-adfærd i samtaler. Hvilke niveauer bevæger du dig mest på? Hvilken adfærd er gavnligt for relationen og samtalen?