28.09.2021
Studiestarten er noget særligt i år, hvor mine medstuderende og jeg igen fylder universitetsgangene, fællesskaberne og den fysiske undervisning. Corona har været en stopklods for åbne campusser, spirende studiemiljøer og sociale aktiviteter, som er vigtige ingredienser for min og mine medstuderendes trivsel. Nu letter det. Alligevel ulmer en bombe under universitetsbygningerne. Prestigeprojekter, dyre huslejer og økonomisk usikkerhed presser økonomien og dermed er fundamentet for et godt studieliv.
Prioriter fysiske fællesskaber
Under corona fandt vi ud af, at digitalisering kan understøtte og forbedre undervisningen – som supplement. For vi studerende har brug for fysisk forankring på campus. I en undersøgelse fra Djøf svarede 93 procent, at de i nogen eller høj grad savnede det sociale fællesskab på studiet under coronanedlukningen. Det at være studerende er for mange synonym med at være på campus til undervisning, i læsegrupper og til studenterdrevne aktiviteter. Men universiteterne står lige nu overfor to store økonomiske udfordringer, hvis de fremover skal garantere de studerende fysisk forankring.
Dyre prestigeprojekter sætter spor i økonomien og på campus
Det første presserende problem er, at størstedelen af universiteterne er ’lejere’ snarere end ’ejere’ af deres bygninger. Huslejen er dyre penge, der kunne være brugt på uddannelse, og giver anledning til uforudsete udgifter, hvis politisk prioriterede byggerier går over budget. Værst står det til på Københavns Universitet, som udover at bruge 20 procent af sin bevilling på husleje, har en markant udgiftsstigning i sigte. Udgifterne til et nyt campus, Niels Bohr Bygningen, er løbet løbsk efter byggefejl. Og milliardregningen bliver sendt videre fra ejer til lejer, nemlig Københavns Universitet.
Situationen er ikke særegen for Københavns Universitet. Andre universiteter fanges i samme klemme. På KU medfører byggeskandalen, at de studerende formentlig skal stuves sammen på en femtedel mindre plads. Det sætter det fysiske campus under markant pres.
Udflytningen er hasard med studiemiljøet
Dyre huslejer og politisk prioriterede byggerier, er ikke det eneste, som kan trække tæppet væk under det spirende liv på universiteterne. Før sommerferien indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om udflytning af uddannelser. Det er en ’joker’ for livet på campus. Når man flytter studerende og ansatte væk fra etablerede miljøer, kræver det en aktiv indsats og en god økonomi at genskabe studieliv, forskningsmiljøer og rammerne bag en givende fysisk forankring. Intentionen med aftalen er, at uddannelserne kan bidrage til at styrke lokalsamfundene. Hvis det skal lykkes at trække studerende til de nye uddannelser, kræver det attraktive campusområder, hvor de studerende har lyst til at opholde sig, også når undervisningen slutter. Det er tvivlsomt, om udflytningens nuværende afsatte midler er tilstrækkelige.
Universiteternes økonomi er ikke bare tal på et papir. Økonomien er det vigtige fundament, som skal garantere, at universiteterne år efter år kan åbne dørene for studerende og tilbyde dem et fast holdepunkt for undervisning og studiemiljø. Derfor må vi ikke lade universiteterne i stikken, når huslejer, prestigeprojekter og økonomisk usikkerhed, går ud over studerende livs på campus.