]]>

Djøf

Djøf analyse

Læs Djøfs dagsordensættende undersøgelser og analyser af aktuelle samfundstendenser.

Læs analyserne

Her finder du en oversigt over alle Djøfs analyser, du kan åbne dem som pdf.

En ny undersøgelse foretaget af Djøf viser, at det grænseløse arbejde desværre ser ud til at være new normal, og det går udover trivslen.

Læs analysen om det grænseløse arbejde i staten her.

En ny undersøgelse lavet af Djøf om arbejdsgivernes holdning til at ansætte nyuddannede akademiske medarbejdere slår fast, at forslaget om at afkorte en del af universitetsuddannelserne, ikke er efterspurgt.

Læs analysen: Arbejdsgivere ønsker ikke kandidater med kortere uddannelser

Analyse viser, at både trivsel og arbejdsglæde falder, når Djøf-medlemmerne står til rådighed uden for normal arbejdstid.

Læs analysen: Ret til at være offline: Trivsel og arbejdsglæde falder, når vi aldrig kan logge af

Den nye undersøgelse af Epinion for Djøf viser nu, at lønmodtagere, dvs. både medarbejdere og ledere, hellere vælger yngre kandidater end ældre, når de skal vælge ny kollega.

Læs analysen: De mest erfarne er de mindst attraktive på arbejdsmarkedet – både som kollega og leder

Analyse viser, at 34 ud af 39 kommunaldirektører vurderer, at kommunalt ansatte vil kunne levere højere kvalitet ved færre krav om dokumentation.

Læs analysen Kommunaldirektører: Statslige regler står i vejen for fagligheden og kvalitet - især på beskæftigelsesområdet

Analyse viser, at hver fjerde studerende beskriver i høj eller i meget høj grad sig selv som stresset i hverdagen. Markant flere kvindelige (31%) end mandlige (17%) studerende er i høj eller meget høj grad stresset i hverdagen.

Læs analysen De studerende plages af stress, pres og ensomhed

Analyse viser, at nyuddannede får upassende spørgsmål om familieplaner til jobsamtalen. Selvom arbejdsgivere ifølge Ligebehandlingsloven ikke må lægge vægt på kandidaters planer om at stifte familie i ansættelsessammenhæng.

Læs analysen Nyuddannede får upassende spørgsmål om familieplaner til jobsamtalen

Analysen viser, at der er en klar sammenhæng mellem jobtilfredshed og oplevelsen af, at politikerne respekterer den faglige ekspertise

Læs analysen Frihed til ledelse giver højere jobtilfredshed

Der er rift om de samfundsfaglige akademikere. Det viser en ny analyse, der undersøger de nyuddannede Djøf-medlemmers vej ud på arbejdsmarkedet.

Læs analysen Nyuddannede kommer hurtigt i job

Analysen viser, at beskæftigelsen i Danmark vil blive øget med 52.000 personer, hvis vi var lige så gode til at beskæftige og fastholde erhvervsaktive over 60 år, som de er i Sverige. Og hvis vi var lige så gode som i Norge, ville beskæftigelsen blive øget med hele 66.000 personer. 

Læs resultatet af undersøgelsen: Danmark halter efter Sverige og Norge, når det handler om fastholdelse af de erfarne på arbejdsmarkedet.

Denne undersøgelse giver et billede af, i hvilken grad erhvervsaktive mænd og kvinder oplever at være udsat for forskelsbehandling på jobbet, for eksempel i forhold til udviklingsmuligheder, opfordring om at søge forfremmelser, fordeling af arbejdsopgaver m.v. Og om der ses at være forskel på mænd og kvinders muligheder for at komme til orde og at blive taget alvorligt. 

Læs resultatet af undersøgelsen: Forskelsbehandling på jobbet er hverdagskost for kvinder

I denne undersøgelse ser vi nærmere på, om medarbejdere og ledere i Danmark vil sige ja til en fire dages arbejdsuge på deres egen arbejdsplads.

Læs resultatet af undersøgelsen: To ud af tre ønsker en fire dages arbejdsuge

Denne analyse undersøger forskelsbehandling på arbejdspladsen. Analysen viser, at en stor del af Djøfs medlemmer har oplevet negativ forskelsbehandling på jobbet.

Læs mere om det i analysen: Negativ forskelsbehandling på arbejdspladsen.

Denne analyse undersøger forskelle i karriereforløb blandt 260 mænd og kvinder, der er ansat på topchefniveau i den danske statsadministration. 

Læs mere om det i analysen: Kvinder og mænd har samme lederambitioner

Denne analyse giver et billede af, i hvilken grad erhvervsaktive mænd og kvinder oplever at have lige gode muligheder for at udfolde sig i arbejdslivet og om
arbejdspladskulturen er præget af tillid og psykologisk tryghed.

Læs mere om det i analysen: Arbejdspladskultur og forskelsbehandling/sexisme

I denne analyse undersøger vi graden af tillid til ledelsen i den offentlige sektor. Vi ser på tillids betydning for trivsel i arbejdet. Vi undersøger forskelle på graden af tillid på tværs af offentlige sektorer, alder og køn og sidst undersøger vi, hvad der skaber tillid i relationen mellem medarbejder og ledelse.

Læs mere om det i analysen: Tillid til chefen fremmer jobtilfredshed og mindsker stress

Denne analyse går tættere på befolkningens syn på ligestilling med fokus på seksuel chikane og grænseoverskridende adfærd. Analysen viser, at befolkningen følger med i debatten om sexisme og grænseoverskridende adfærd.

Læs mere om det i analysen: Debatten om grænseoverskridende adfærd fylder mere – og det er positivt

Denne analyse afdækker, hvor meget orlov djøferne holder, når de får børn, om de gerne ville have holdt mere eller mindre orlov, og hvordan deres arbejdsliv og karriere påvirkes, når de stifter familie og holder orlov. Undersøgelsen er foretaget blandt erhvervsaktive djøfere i alderen 25-45 år, der er blevet forældre inden for de seneste seks år.

Læs mere om det i analysen: Mænd ønsker mere orlov med deres børn

Denne analyse afdækker et enormt arbejdspres i statsadministrationen, der ikke blot har personlige konsekvenser for de ansatte, men også for de politiske tiltag og reformer, der skal føres ud i livet.

Læs mere om det i analysen: Opråb fra embedsværket: Enormt arbejdspres går ud over både trivsel og kvalitet

I løbet af det sidste år er store dele af danskerne, blevet vant til at udføre deres arbejde fra spisebordet. Men fungerer det at arbejde hjemmefra? Hvordan har corona-nedlukningen sat sine spor på trivsel, stress og arbejdsglæde? Og er der nogle positive aspekter, som vi kan tage med, når Danmark igen åbner op, og vi skal tilbage til en normal hverdag?

Læs mere om det i analysen: Arbejdsglæden forsvinder på hjemmekontoret

Denne analyse peger på, at mænd og kvinder har forskellige oplevelser af om løn og lønstigninger samt forfremmelser foregår efter gennemskuelige og retfærdige kriterier. Dertil har kvinder også i mindre grad end mænd oplevelsen af at blive hørt og at kunne fremføre synspunkter på arbejdspladsen. Læs mere om dette i faktaarket: Mænd mener, at lønstigninger og forfremmelser sker mere retfærdigt, end kvinder gør.
Studerende på videregående uddannelser har måtte vænne sig til hjemmeundervisning og minimeret social kontakt. Hvilket afsavn lider de - fagligt såvel som socialt? I hvilken grad bliver de stressede, ensomme eller mister motivationen, når studielivet må leves fra kollegieværelset i stedet for klasseværelset? Læs om det i analysen: Nedlukning 2.0: De studerende har ondt i krop og sjæl

Andelen af studerende, der tager en lang videregående uddannelse, er stigende, og stadigt flere befinder sig årligt i overgangen fra studerende til jobsøgende og nyuddannet. I disse økonomiske krisetider er det derfor en udfordring, at dimittendledigheden er på sit højeste i 10 år. Djøf ønsker at kortlægge dimittenders søgemønstre før deres første job. Tidligere erfaringer kan give viden om, hvordan et stækket arbejdsmarked kan påvirke de nyuddannede. Det kan du læse om i analysen: Den private sektor snupper dimittenderne.

Der tegner sig et billede af, at personer over 50 år afskediges oftere end personer under 50 år i den offentlige sektor hvert år. Det kunne altså tyde på, at alderen er en væsentlig hæmsko for personer i den offentlige sektor. Men hvordan ser det ud, når der rekrutteres nye medarbejdere, har de lige så gode chancer for en nyansættelse som deres yngre kolleger og hvordan kan man forsøge at understøtte ansættelsen og fastholdelsen af flere seniorer? Det kan du læse om i analysen: Alder kan være en hæmsko for ansættelse i den offentlige sektor.
Nedlukningen af det danske samfund den 11. marts vendte op og ned på de fleste danskeres hverdag. Dette gjorde sig bestemt også gældende for offentlige ledere. Derfor undersøger denne analyse, hvordan det ændrede hverdagen for de offentlige ledere, hvordan man leder krisen og hvordan man leder i en krisetid? Det kan du læse mere om i analysen Offentlig ledelse i en coronatid: Kvindelige ledere to en ekstra tørn under nedlukningen.
Denne analyse undersøger og tegner et unikt billede af boligsituationen for studerende i Danmark. Et billede, der vidner om, at boligmarkedet i Danmark
stiller store krav til de studerende
, hvis de vil bo i for eksempel København.
Mobiliteten for medarbejdere over 55 år er lav. Uanset om det skyldes, at medarbejdere over 55 år ikke søger nye jobs, eller at arbejdsgiverne ikke vil ansætte dem, er det en udfordring, at mobiliteten i gruppen er så lav. For det betyder, at der er fare for, at den ældste gruppe i arbejdsstyrken kommer til at gro fast.

Da Covid-19-pandemien ramte Europa tidligt i 2020, valgte Danmark og Sverige to markant forskellige nationale strategier. Hvor den danske regering valgte at forfølge en mere offensiv strategi, mens store dele af samfundet blev lukket ned for at undgå smittespredning, beholdt den svenske regering i stor udstrækning samfundsinstitutioner og private virksomheder åbne.

De to meget forskellige strategier er blevet hyppigt diskuteret i dagspressen og blandt eksperter. Men hvordan vurderer den svenske og danske befolkning strategierne?

Ingen nordiske lande har så få kvinder i ledende stillinger som Danmark. Og i EU er det kun Luxembourg og Cypern, der har færre kvinder på ledelsesgangene end tilfældet er i Danmark.

I denne undersøgelse har Djøf på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af mænd og kvinders sandsynlighed for at blive ledere. Analysen viser, at der er langt til reel ligestilling mellem kønnene på de danske ledelsesgange.
I Danmark har vi siden 1976 haft en lov om ligeløn, der forbyder lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Men selvom vi i mere end 40 år har haft en lovgivning, der fastlægger et princip om lige løn for lige arbejde, er det langt fra at være indfriet.

Denne analyse af Djøfs medlemmers lønninger viser, at de generelle og uforklarlige forskelle i løn mellem kønnene også findes blandt djøfere – og at den uforklarede ulighed i lønnen er fastholdt eller steget i forhold til sidste år. Det gælder både i den private og den offentlige sektor og på medarbejder- og chefniveau.

Vi skifter stort set alle job ind imellem. Men hvor ofte? Er der forskelle på, hvem der skifter job? Hvor tit krydser vi åen og skifter den offentlige sektor ud med den private – og omvendt? Og hvilke jobfunktioner skifter vi til? Læs mere i analysen: Mange skifter job - men kun få skifter sektor.

Det er vigtigt, at der er åbenhed og gennemsigtighed omkring, de informationer både myndigheder og private virksomheder indsamler og lagrer om os. Det er afgørende, at vi som borgere har tillid til de offentlige og private aktører, der ligger inde med vores data. Og har vi så det? I denne analyse, foretaget blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen, undersøger Djøf danskernes forhold til indsamling, opbevaring, anvendelse og deling af vores data.

Denne undersøgelse viser, at der ser ud til at være en sammenhæng mellem jobtilfredshed og muligheden for kontinuerlig kompetenceudvikling. Der er en signifikant større andel af dem, der det seneste år har deltaget i efteruddannelsesforløb, der er tilfredse med deres arbejde end dem, der ikke har været på et kursus det seneste år.

Det er et vigtigt fund for både faglige organisationer, arbejdsgivere og arbejdstagere. Desværre tyder undersøgelsen også på, at det er en lille andel adspurgte, der oplever, at deres løbende efteruddannelse prioriteres højt nok af arbejdsgiverne.

I denne analyse tager Djøf temperaturen på de offentlige lederes arbejdsliv. Vi har spurgt dem til deres roller, ledelsesmæssige råderum og forventninger til, hvor længe de regner med at blive i deres nuværende job. Læs mere i analysen: Flertallet af offentlige chefer overvejer at skifte job.

I denne analyse undersøger Djøf, hvordan ansatte i departementer forholder sig til nye politiske reformer. Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt Djøfs medlemmer i departementerne.

Der spørges både bredt til politiske initiativer og mere specifikt til reformbegrebet. Resultatet er et indblik i magtens maskinrum.

De små og mellemstore danske virksomheder (SMV) skal kunne vokse sig store i Danmark. Konsekvenserne er omfattende, hvis Danmark taber innovative virksomheder og dermed indtægter til udlandet – ikke blot for virksomhederne, men også for den danske velfærd. En af de afgørende forudsætninger for, at vi ikke går bag dansen, er kvalificeret arbejdskraft. Læs analysen: Staten tager akademikerne - erhvervslivet halter efter.

Et godt arbejdsmiljø, meningsfyldte opgaver og hjem i ordentlig tid. Sådan kan man sammenfatte danskernes drømmejob. Denne undersøgelse blandt arbejdstagere viser, at en række bløde værdier og etiske hensyn vægtes højere end løn, hvis danskerne skulle søge et nyt job i morgen. Ønsket om miljøbevidste arbejdsgivere med socialt ansvar ligger til gengæld langt nede på prioriteringslisten. Læs analysen: Et balanceret arbejdsliv trumfer løn.

 

’Lige løn for lige arbejde’ er et afgørende mantra på det danske arbejdsmarked. Men nye beregninger af ligeløn på det offentlige og det private djøf-arbejdsmarked, viser, at mens ligeløn har vundet indpas i den offentlige sektor, at der er et godt stykke vej, når vi ser på privatansatte mænd og kvinders lønninger.