Meld dig til årets TR-konference

Meld dig til årets TR-konference

Sammen om den offentlige sektor

På to ens TR-konferencer i København og Aarhus belyser vi under overskriften ”Sammen om det offentlige sektor” flere temaer, som på forskellige vis har betydning for vores medlemmer i den offentlige sektor. Formand for Djøf Sara Vergo er vært for konferencerne, og i løbet af dagen vil hun sammen med en række gæster give bolden op til debat, refleksion og inspiration.

Fremtidens faglige fællesskab

På konferencens første del stiller vi skarpt på fremtidens faglige fællesskab. Vi vil med inspiration fra blandt andet Rune Baastrup, forfatter til bogen "Deltagereffekten" og Nina Palesa Bonde, formand for Dommerfuldmægtigforeningen og debattør, undersøge og debattere, hvordan det faglige fællesskab forbliver relevant. 

Vi kommer blandt andet til at debattere, om det overhovedet muligt at stå sammen på tværs af faglige skel? Om individet kan rummes i det stærke fællesskab? Og om det måske er for småt at fokusere på fællesskabet på arbejdspladsen eller om vi skal tænke i mere inkluderende fællesskaber med fokus på andet og mere end arbejdsvilkår? 

Workshops om vigtige temaer

Konferencens anden del vil byde på to workshops om stærke tillidsrepræsentanter og attraktive offentlige arbejdspladser. 

I workshoppen om stærke tillidsrepræsentanter vil vi blandt andet arbejde med, hvordan Djøf-klubben bliver et attraktivt og relevant fællesskab og hvordan TR får størst mulig indflydelse. 
På workshoppen om attraktive offentlige arbejdspladser stiller vi spørgsmålet: Hvordan bevarer vi meningen i arbejdet, når virkeligheden er kompleks, politiske dagsordener skifter og kravene konstant forøges, selvom ressourcerne bliver færre? 

Søren Pind runder af

Konferences faglige program afsluttes med oplæg og debat ved forhenværende minister og borgmester Søren Pind. Søren Pind tog, da han var Uddannelses- og Forskningsminister, konkret fat på medarbejdernes balance mellem arbejdsliv og privatliv, og forsøgte med mailfri søndage at skabe en kulturændring. Vi spørger Søren Pind, hvad der udover mailfri søndage skal til for, at det offentlige forsat er et attraktivt sted at arbejde?   

Tilmeld dig nu

Læs mere om Årets TR-konference og tilmeld dig i enten den 5. november i København eller den 6. november i Aarhus.