Fremtidens samfund kræver bedre uddannelse

Drop 2% besparelser på uddannelse

Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Det spørgsmål burde jo være helt centralt, når man som finansminister skal lægge statsbudgettet for det kommende år. Men der er desværre meget, der tyder på, at det ikke har været i fokus i Kristian Jensens overvejelser. Og det har heller ikke for alvor fundet vej til de tiltag, som forligspartiet DF har bidraget med. Bortset fra en lille lempelse af besparelserne på erhvervsuddannelserne har de ikke fundet det betimeligt at tage de årlige 2% besparelser på uddannelse af bordet.

En både dum og dyr tilgang til den vigtigste råvare, Danmark har. Vi er ikke i tvivl om, at gode uddannelser ikke blot kommer den enkelte studerende til gode, men det er beviseligt også en kæmpegevinst for samfundet at investere i uddannelser. De stadige besparelser på uddannelserne – ca. 840 mio. kr. årligt. – undergraver derfor det, Danmark fremover skal leve af.

Besparelser med store konsekvenser

Vi har gentagne gange påpeget, hvordan besparelserne påvirker uddannelsernes kvalitet, og at de studerende efterspørger vejledning, sparring med underviserne og ofte også flere undervisningstimer. Det er en alment kendt problemstilling.

Alle på ungdomsuddannelserne og på erhvervsakademikerne og professionshøjskolerne har råbt vagt i gevær, men desværre uden at vinde lydhørhed hos regeringen. Snarere tværtimod. Endnu mere udhuling af kvaliteten og endnu flere fyringsrunder venter desværre forude, idet de årlige 2-pcts-besparelser fastholdes til 2022. Pengene skulle herefter blive i sektoren, men ingen institution kan vide sig sikker på at få andel i dem. Det er en politisk prioritering – og det ordvalg er i sig selv desværre skræmmende for enhver med indsigt i, hvordan sådanne vanligvis forvaltes i uddannelsesregi.

Uddannelse betaler sig på alle parametre

De stadige sparerunder er ikke blot udtryk for en voldsom spareriver, men er ret beset mangel på rettidig omhu. Vidner mere om en manglende forståelse af den langsigtede investering, som uddannelse er. Uddannelsesudgifterne, som har været voksende i samlet omfang, men reelt lavere pr. studerende – er i en gold finansministeriel optik og også i et politikerperspektiv en stor udgiftspost. På den korte bane koster uddannelse nemlig både i uddannelsesbevillinger, SU og ’tabte’ skatteindtægter, idet uddannelse udsætter tidspunktet for, hvornår den studerende kan blive en fuldgyldig del af arbejdsstyrken.

Dette perspektiv er i modstrid med vores helt grundlæggende forståelse af uddannelse, som vejen til sund vækst og velstand i samfundet. Gode uddannelser skaber ganske enkelt både bedre liv og bedre samfundsøkonomi.

Fremtidens arbejdsmarked kræver endnu bedre uddannelser

Og behovet for uddannelser af høj kvalitet vokser reelt i takt med, at arbejdsmarkedet disruptes og nye arbejdsformer, og jobs, vi end ikke kan forestille os i dag, opstår. Fremtidens arbejdsmarked kalder på en stærk faglig ballast, der kan danne afsæt for en langt mere omskiftelig karriere, hvor også efteruddannelse bliver et mere centralt omdrejningspunkt.

Det står derfor fortsat højt på Djøfs agenda at arbejde for, at ikke blot de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, men at alle uddannelser er af høj kvalitet.