]]>

Djøf

Lokale aftaler

Som tillidsrepræsentant kan du indgå lokale aftaler på vegne af dine medlemmer på arbejdspladsen. Du kan læse mere om reglerne her.

Forhandling af en lokal aftale

Inden du indleder en forhandling, skal du gøre dig klart:

  • Hvad vil du forhandle om – emnet?
  • Hvilke rammer har du for forhandlingen – mandatet?
  • Hvem skal du forhandle med – med- og modparter?
  • Hvordan skal du forhandle – forhandlingsstrategi?

Hvad kan du forhandle om – emnet?

Du kan forhandle om alle lokale spørgsmål. Det vil sige, at du kan forhandle om emner, der vedrører dit valgområde. Det er alle spørgsmål, der vedrører:

  • Arbejds- og personaleforhold på din arbejdsplads
  • Løn- og ansættelsesforholdene for de medlemmer, du er valgt af

Du skal være opmærksom på, at det skal være indenfor dit mandat – se afsnittet nedenfor om rammer for forhandling.

Hvilke rammer er der for forhandlingen – mandatet?

Når der er valgt en tillidsrepræsentant, får denne et mandat fra Djøf og klubben.

Mandat fra Djøf

Hvem skal du forhandle med – med-og modparten?

Først skal du tage stilling til, om du skal forhandle sammen med nogen – er det en fordel at alliere sig med nogle af de andre tillidsrepræsentanter fra AC-området? Eller fra andre personalegrupper på arbejdspladsen? Eller arbejdsmiljørepræsentanten?

Her skal du overveje, hvem du skal forhandle mod. Altså hvem skal du rette din begæring om forhandling til?

Hvordan skal du forhandle – forhandlingsstrategien?

Valg af forhandlingsstrategi

 Strategien afhænger af, hvad du skal forhandle om. Der er flere muligheder:

  • Forhandling med udgangspunkt i tillidsrepræsentantreglerne – denne kanal er god i forhold til:
    • Forhold vedrørende et eller flere medlemmer om konkrete og individuelle vilkår
    • Forhold der alene vedrører de medlemmer, som du er valgt af
    • Eksempler: Spørgsmål om løn, overenskomsten og personsager 
  • Forhandling med udgangspunkt i SU/MED-aftalerne – denne forhandlingsvej er god ved:
    • Forhold der vedrører alle medarbejdere på arbejdspladsen
    • Eksempler: Spørgsmål om personalepolitik, sygefraværspolitik, kantineordning m.fl. 
  • Uformelle møder
    • Nogle spørgsmål egner sig bedst til ’en kop kaffe’, hvor du i stedet for en formel forhandling tager en uformel snak om, hvordan I kan løse en problemstilling
    • Eksempler: En enkelt medarbejders forhold eller en ’føling af stemningen’ inden en egentlig forhandling

Huskeliste når du indgår lokale aftaler

Hvis I er blevet enige om at indgå en lokal aftale, skal du huske at få følgende punkter med ind i aftalen:

  • Hvem omfatter aftalen?
  • Hvornår træder den i kraft?
  • Hvad gælder for allerede ansatte/nyansatte/medarbejdere der fratræder? – Hvis det er relevant
  • Vær opmærksom på, at der er stor forskel på 'skal' og 'kan/bør'
  • Hvordan skal I løse en eventuel uenighed om aftalen?
  • Hvordan og med hvilket varsel kan I opsige aftalen? Og hvad gælder bagefter?
  • Skal I aftale en evaluering?

Kutymer

Ud over egentlige lokale aftaler kan I på arbejdspladsen også have en fast praksis. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, om I har en uskreven praksis, som du skal medvirke til at fastholde.

I nogle tilfælde kan det være en fordel, at I skriver praksis ned i en lokal aftale. Det vil give en sikkerhed for, at den lokale praksis bliver ved med at være der.

Vurdér indhold

At rådgive de bedste forpligter. Derfor arbejder vi hele tiden på at blive bedre. Vurder gerne artiklen nedenfor.