]]>

Djøf

Spørgsmål og svar om frit valg - chefer

Djøf kan varetage alle interesser for offentligt ansatte medlemmer af organisationer, der tilslutter sig frit valg, og for privatansatte akademikere ansat på både overenskomst og på individuel kontrakt, hvis de vælger at være medlem af Djøf.

Fra hvilket tidspunkt kan Djøf hjælpe?

Nye medlemmer af Djøf kan få hjælp og bistand fra indmeldelsestidspunktet. Dog ydes der kun bistand til sager, der er opstået efter indmeldelsen

Hvis du er cheflønsforhandler for djøferne på arbejdspladsen, vil dit hverv omfatte alle, der vælger at være medlem af Djøf. det vil sige, at hvis en chef, som hidtil har været organiseret i fx Dansk Magisterforening (DM), Forbundet Kommunikation og Sprog (KS) eller Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), melder sig ind i Djøf, skal du også varetage hans eller hendes interesser. Konkret betyder det, at du fx skal aftale tillæg for vedkommende. Hvis du i dag som cheflønsforhandler forhandler løn for andre end AC'ere med en djøf-uddannelse, indebærer det frie valg ingen umiddelbare forandringer.

Den enkelte akademiker er fortsat omfattet af de centrale overenskomster og aftaler, som er indgået for akademikere med hans eller hendes uddannelse og funktion.

Det frie valg gælder alene for medlemskab af AC-organisationerne. Hvis et medlem af en a-kasse ønsker at skifte, skal pågældende selv henvende sig til a-kassen og der få præcis information om vilkår og muligheder.

Det frie valg gælder foreløbig ikke for frit valg af pensionskasse. Det betyder, at Djøf-medlemmer, der har en djøf-uddannelse, og som er omfattet af de kollektive overenskomster, Djøf/AC har indgået, fortsat skal indbetale deres pensionsbidrag til Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, selv om de vælger at skifte faglig organisation.

Fraværet af frit valg vedrørende pensionskasse gælder også de medlemmer fra andre AC-organisationer, der melder sig ind i Djøf. Hører du derfor traditionelt til i en anden AC-organisation end Djøf, og er du omfattet af de kollektive overenskomster, Djøf/AC har indgået, vil du ved indmeldelse i Djøf fortsat skulle indbetale arbejdsmarkedspension til den pensionskasse, du hidtil har indbetalt til.

Der er indgået en aftale med arbejdsgiverne på det offentlige arbejdsmarked i form af et protokollat, der bekræfter, at akademikere ansat i kommuner, regioner og staten kan vælge, hvilken AC-organisation der skal varetage de individuelle interesser og de lokale kollektive interesser på arbejdspladserne.

Det frie valg gælder for alle medlemmer – kandidater og bachelorer – af de faglige organisationer i AC, der bakker op om det frie valg. I første omgang gælder det frie valg for medlemmer af Djøf, GL (gymnasielærere), DADL (læger) og IDA (ingeniører), DM (magistre) og KS (Forbundet Kommunikation og Sprog). Dermed er knap 200.000 AC'ere omfattet af frit organisationsvalg. Udviklingen kan følges på Djøfs hjemmeside. For øvrige AC-organisationers vedkommende bør du kontakte sekretariatet for yderligere oplysninger. AC'ere, der i dag ikke er medlem af en faglig organisation, har også mulighed for frit at vælge. Der er ikke indført frit valg for medlemmer fra LO og FTF-organisationer eller til foreninger som Ledernes Hovedorganisation eller Kristelig Fagforening.

Djøf er et fagligt fællesskab for alle, der arbejder på et samfundsvidenskabeligt grundlag samt de samfundsvidenskabeligt og erhvervsøkonomiske studerende på universiteter og handelshøjskoler. Man kan blive medlem af Djøf, hvis man enten har en af de traditionelle Djøf-uddannelser eller har en jobfunktion, der ligger inden for Djøfernes traditionelle arbejdsfelter: Økonomi, jura, forvaltning, planlægning, udvikling, strategi, ledelse, kommunikation, undervisning og forskning på højt niveau.

Du eller andre ansatte på din arbejdsplads er velkomne til at kontakte Djøf med spørgsmål om frit valg og medlemskab på tlf. 33 95 97 00.

Den enkelte chef på arbejdspladsen kan frit vælge, hvilken AC-organisation, hun/han ønsker at være medlem af. Hvis en person vil melde sig ind i Djøf, kan dette ske her på siderne, eller ved at udfylde en indmeldelsesblanket på papir og/eller henvende sig i Djøf.

Et medlem, der ønsker at melde sig ud af Djøf, skal gøre det med tre måneders varsel til et kvartals begyndelse. Ved overflytning til en anden AC-organisation, skal medlemmet meddele, hvilken organisation, medlemmet ønsker at blive medlem af.

Arbejdsgiveren har i flere situationer brug for at vide, hvilken cheflønsforhandler eller organisation der skal kontaktes. Arbejdsgiveren har brug for at vide, hvem cheflønsforhandleren repræsenterer ved forhandlinger om tillæg. Og den faglige organisation skal orienteres ved afskedigelse af en ansat.

Arbejdsgiveren kender normalt ikke (eller har lov til at spørge om) den enkelte medarbejders organisationsforhold. Derfor vil arbejdsgiveren fortsat tage udgangspunkt i de uddannelser, der er nævnt i overenskomsterne, og henvende sig til den cheflønsforhandler, som repræsenterer akademikere med den pågældende uddannelsesbaggrund.

For at sikre, at arbejdsgiveren retter henvendelse til den rigtige cheflønsforhandler og den korrekte AC-organisation, er det aftalt, at chefer, som skifter til en anden AC-organisation end den traditionelle, skriftligt skal meddele arbejdsgiveren dette samt give sit samtykke til, at denne oplysning registreres.

AC har forhandlingsretten for tjenestemænd i staten. Arbejdsgiveren vil derfor rette henvendelse til AC, hvis sager skulle opstå. I disse situationer er det derfor vigtigt, at medlemmer af Djøf uden traditionel djøf-uddannelse hurtigt retter henvendelse til Djøf, som vil sikre sig, at AC videresender arbejdsgiverens henvendelse til den rette organisation.

Hvis du er cheflønsforhandler, skal du i forbindelse med eventuelle tillægsforhandlinger dokumentere over for arbejdsgiveren, hvem du repræsenterer. Du kan altid få information fra Djøfs sekretariat om, hvem der er medlem på din arbejdsplads.

Muligheden for at få individuel faglig og juridisk assistance er helt centralt for medlemskabet af en faglig organisation. Tidligere har interessevaretagelsen kun kunne ske via den organisation, der historisk har organiseret den pågældendes uddannelse.

Med frit valg overdrager de deltagende AC-organisationer denne individuelle interessevaretagelse for det enkelte medlem til den AC-organisation, medlemmet ønsker at være medlem af. Det betyder, at Djøf kan varetage alle indmeldtes interesser ift. arbejdsgiveren fx i forbindelse med lønforhandling, forhandling af åremålskontrakt og andre ansættelsesformer, tvister, disciplinære foranstaltninger, opsigelse og fratrædelsesvilkår.

Med frit valg ophører muligheden for dobbeltmedlemskab mod et lille mer-kontingent. Hvis nogen fortsat ønsker at være medlem af både Djøf og en anden AC-organisation, må de således være indstillet på både at betale normalt kontingent til Djøf og det kontingent, den anden AC-organisation opkræver.

Frit organisationsvalg rejser en række praktiske spørgsmål om, hvordan den lokale kollektive og individuelle interessevaretagelse finder sted, og hvordan arbejdsgiverne fx kan overholde deres pligt til at informerer den faglige organisation i forskellige situationer.

Djøf vil løbende besvare de spørgsmål, som brugerne stiller om frit valg. De spørgsmål som skønnes at have generel interesse, vil blive vist her på siderne, når de er besvaret. Indsend et spørgsmål til dk¤djoef¤raadgivningen.