]]>

Arrangement

Sektorskifte - fra det offentlige til det private

Mange skifter job, men kun få skifter mellem den offentlige og den private sektor. I denne samtaleserie kan du møde en række topchefer, der har gjort netop det.

Online

Hvad handler webinaret om?

Når en femtedel af djøferne skifter job, er det kun 2%, der skifter sektor. For lederne er det kun 1,5%, der skifter hvert år fra en offentlig til en privat lederstilling, men det er endnu færre – kun 0,5% – af de private ledere, der går til en lederstilling i det offentlige. Meget tyder på, at vi stadig er tilbøjelige til at kigge inden for egen sektor, når vi søger nye udfordringer. Men sådan behøver det ikke at være.

At kigge ud over egen sektors rammer giver flere muligheder for en mere mangfoldig karriere, og måske endda større chance for at lande på rette karrierehylde. I en serie af arrangementer om sektorskifte taler journalist Mette Walsted Vestergaard med nogle af de djøferne, der har prøvet det selv med succes.

Vi kommer ind på:

  • Hvorfor gjorde de det?
  • Hvad fik de ud af det?
  • Hvordan oplevede de skiftet?
  • Hvordan lyder deres gode råd?

I dette andet sektorskiftewebinar møder du direktør for Public Sektor i Microsoft Danmark, Maria Damborg Hald, der kom til Microsoft fra en stilling som vicedirektør i Økonomistyrelsen og adm. direktør i DBU Jakob Jensen, der skiftede departementschefskoene ud med ’fodboldstøvlerne’.

Flere perspektiver på sektorskifte

Dette webinar er et ud af to. Tilmeld dig også:

Sektorskifte - fra det private til det offentlige, som afholdes den 13. april.

Praktiske informationer

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle