]]>

Kursus

Ledelseskommunikation

Stærk ledelse kræver god ledelseskommunikation.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset henvender sig til dig der gerne vil forbedre din ledelseskommunikation, komme klarere igennem med dine budskaber og opnå endnu mere gennemslagskraft.

Du vil arbejde med, at levere inspirerende og personlig ledelseskommunikation, som skaber motivation og handling hos dine medarbejdere.

 

På kurset lærer du at:

  • tilpasse din kommunikationsstil til dine medarbejdere ud fra forskelle i fagligheder og personlighedstyper
  • forstå samspil og interaktion ud fra egne og andres grundlæggende psykologiske mekanismer
  • bruge motivationsredskaber og forstå trivselsmekanismer
  • håndtere svære samtaler og forebygge konfliktsituationer.

Kurset har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Kursets indhold

På kurset lærer du at fremme motivation og trivsel med klar ledelseskommunikation, bedre feedback og indsigt i psykologiske mekanismer. Du træner personlig og inspirerende ledelseskommunikation. Og du øger din gennemslagskraft, når du forstår andres måde at interagere og kommunikere på.

Kursets form

'Ledelseskommunikation' er sammensat af en række elementer, der understøtter din læring:

  • Du får korte teoretiske oplæg, værktøjer, træning og sparring
  • Du får individuel feedback
  • Du afprøver metoder og værktøjer efter eget valg og behov mellem modulerne, og du skal besvare en test som forberedelse til næste modul
  • Du får lejlighed til at reflektere over metoderne fra begge moduler og dine egne erfaringer.  

Du kan tilkøbe en efterfølgende individuel coachingsession, hvor du kan fokusere på og arbejde med emner eller personlige udfordringer inden for ledelseskommunikation, der er særlig relevante for dig. 

Coachingsessionen bliver varetaget af en af de konsulenter, som du har mødt på kurset, og som allerede har kendskab til dine individuelle fokusområder.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Du kan bruge portalen fra en browser 24-7. Og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. 

 

Se alle