]]>

Arrangement

Politisk lobbyarbejde på sundhedsområdet

På dette arrangement kan du få et unikt indblik i public affairs på sundhedsområdet. Vi tager udgangspunkt i konkrete værktøjer, som kan være med til at påvirke den sundhedspolitiske dagsorden.

Idépuljen

Hvad handler arrangementet om?

Sundhedsområdet er et højt reguleret område med mange aktører – alle med forskellige interesser. Samtidig er sundhedspolitik noget, de fleste danskere har en holdning til. Rud Pedersen er Nordens største public affairs-konsulenthus, der arbejder med politisk interessevaretagelse.

Dagens oplægsholder, Simon Nørløv, vil give et unikt indblik i arbejdet med public affairs på sundhedsområdet. Simon arbejder som Market Access-konsulent i Rud Pedersen og vil give os et indblik i arbejdet med interessevaretagelse, public affairs- og market access-strategier.

Arrangementet er for alle, der har interesse for sundhedsområdet og sundhedspolitik, og som er nysgerrige på at få indblik i, hvordan public affairs kan bruges til at få et ønsket budskab på den sundhedspolitiske dagsorden.

Aftenen vil tage udgangspunkt i konkrete public affairs-værktøjer, som kan bruges af medicinalindustrien og NGO’er til at påvirke den offentlige debat – og som i sidste ende er med til at påvirke den sundhedspolitiske dagsorden.

Andre arrangementer om folkesundhed

Tilmeld dig også:

Arrangementet er skabt af Foreningen for Folkesundhedsvidenskab.

Om Foreningen for Folkesundhedsvidenskab

Foreningen for Folkesundhedsvidenskab er en kandidatforening for studerende og færdig­uddannede kandidater i folkesundheds­videnskab. Foreningen for Folkesundhedsvidenskab sætter fokus på den folkesundheds­videnskabelige faglighed via forskellige sociale og faglige netværksarrangementer, hvor vi lærer nyt og mødes på tværs af årgange. Foreningen er også en fraktion under det tværfaglige, videnskabelige selskab Dansk Selskab for Folkesundhed (DSFF). Selskabets formål er at arbejde for at fremme befolkningens sundhed, forebygge sygdom, begrænse konsekvenserne af sygdom og mindske sundheds­forskellene mellem forskellige grupperinger i samfundet.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle