]]>

Arrangement

Bæredygtige kommuner - online

Vi debatterer, hvordan danske kommuner omsætter verdensmål, doughnut-økonomi og klimaambitioner.

Online

Hvad handler webinaret om?

Danske kommuner er både i valgoptakt og i fuld gang med at omsætte verdensmål, doughnut økonomi og klimaambitioner til handling. Hvad skal der til for, at de ambitiøse mål bliver til virkelighed og hvordan løfter kommunerne klima- og bæredygtighedsudfordringerne, sammen med borgere og erhvervsliv?

Vi møder inspirerende personer, der arbejder med grøn omstilling på nært hold og udveksler praksiserfaringer, udfordringer og løsninger. Vi går i dialog med et medlem af det nationale klimaborgerting samt tre kommuner på forskellige stadier af DK2020 samarbejdet: Kalundborg, Middelfart – vært for Klimafolkemødet – og Samsø, Danmarks vedvarende energi-ø.

Gennem DK2020 initiativet har 65 danske kommuner forpligtet sig på at lave klimahandleplaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger. Partnerne bag initiativet er KL, Danmarks fem regioner, Realdania, C40 og den grønne tænketank CONCITO. Det er første gang, at C40s internationale standard for klimahandleplaner bliver brugt og videreudviklet til brug i mindre byer og kommuner - og initiativet skaber derfor også erfaringer, der kan få international betydning.

Se med og høst visdom med hjem til din kommune/organisation.

Medarrangør på arrangementet er DjøfereForFuture. De er et frivilligdrevet netværk af Djøf-medlemmer med ambitioner for særligt djøferes bidrag til den grønne omstilling af Danmark - og verden. Netværket skaber blandt andet møder, debatter og andre typer events med det formål at inspirere djøfere til en langt mere drivende rolle i den grønne omstilling. DjøfereForFuture søger også løbende at inspirere de strategisk politiske niveauer i fagforeningsverdenen. Spørgsmål kan stilles til djoefereforfuture@gmail.com.

Praktiske informationer

  • Mødet vil foregå via videotjenesten Zoom.
  • En dag før får du tilsendt link og nærmere information om webinaret.
  • Du kan logge på via pc/tablet og mobil.
  • Du kan stille spørgsmål via en Q&A-funktion, og så besvarer vi dem løbende 'live'.  
  • Der benyttes ikke webcam på dette webinar.
  • Vi starter med lydtjek 5 minutter, før vi begynder, og kan du høre musik, er du klar.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle