]]>

Arrangement

Sådan leder du dine kolleger som ung advokat

Denne aften sætter vi fokus på at være ung leder i advokatbranchen, når ledelses- og motivationsekspert Thomas Pape giver os inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan vi som unge ledere kan lede vores yngre kolleger på advokatkontoret.

Dato og sted

04. april 2023
København K

Varighed

18:00-21:00

Pris

0 kr.
Medlem af Djøf Advokat

Hvad handler arrangementet om?

Godt lederskab handler først og fremmest om, at du er i stand til at sætte retningen og opnå resultater sammen med andre.
For som ung advokat er du spillende træner på advokatkontoret. Du er aktiv på banen, og du skal samtidig bevare overblikket, træffe vigtige og nødvendige beslutninger på klientens vegne og være den rollemodel og det faglige fyrtårn, som dine unge kolleger ønsker både at arbejde for og sammen med.

I Djøf Advokat ved vi fra adskillige undersøgelser af advokatbranchen, at der er en klar sammenhæng mellem ledelseskvalitet og motivation. Derfor ønsker vi aktivt at bidrage til ledelsesudviklingen i advokatbranchen, og samtidig inspirere vores mange dygtige advokatmedlemmer til at tage et aktivt valg, når det gælder ledergerningen.

Derfor inviterer vi til en spændende og inspirerende aften sammen med ledelses- og motivationsekspert Thomas Pape, som er specialist indenfor ledelse, motivation og talentudvikling i ambitiøse miljøer. Du får værdifuld inspiration til dine ledelsesopgaver og konkrete værktøjer til, hvordan du som ung leder kan lede, motivere og udvikle yngre, talentfulde kolleger på advokatkontoret med succes og gode resultater til følge.

Thomas Pape kommer ind på:

  • De tre vigtigste principper for personlig ledelse.
  • Hvorfor du selvfølgelig skal lade dine yngre kolleger træne dig som leder.
  • Fem jordnære metoder til at skabe psykologisk tryghed i teams med høje standarder.
  • Hvordan løbende fokus på selvindsigt, selvregulering og empati kan gøre dig til rollemodel i virksomheden.

Dette arrangement henvender sig til ansatte advokater, som enten allerede har ledelsesansvar eller har en ambition om at påtage sig et ledelsesansvar inden for den nærmeste fremtid.

Program

  • Kl. 18.00

    Velkomst ved Djøf Advokat
  • Kl. 18.05

    Introduktion til lederopgaven.

    Vi indleder aftenen med et kort indlæg fra et ungt lederforbillede fra advokatbranchen, som fortæller om, hvordan det er at være leder, og hvordan vedkommende arbejder med opgaven og rollen og giver personlige anbefalinger og gode råd til lederopgaven.

  • Kl. 18.15

    'Den unge advokat – advokatkontorets rollemodel og mellemleder'.

    Thomas Pape vil i den første session blandt andet fokusere på:

    • De vigtigste principper for personlig ledelse.
    • Sådan skaber du psykologisk tryghed i teams med høje standarder.
    • Hvorfor selvindsigt, selvregulering og empati er helt afgørende kompetencer for den moderne leder i performancemiljøer.
  • Kl. 19.00

    Fællesspisning
  • Kl. 19.30

    'Eksempler fra virkeligheden'

    I denne session kommer Thomas Pape med konkrete eksempler fra hans mere end 8000 1:1 klientsamtaler med unge talenter i performancemiljøer, herunder hvad der ifølge talenterne kendetegner den gode leder og rollemodel, skaber motivation og fællesskabsfølelse.

  • Kl. 20.00

    'Ledelseskontrakten – sådan vil jeg være som leder fremadrettet'

    I aftenens sidste session samler Thomas op og præsenterer dig for de vigtigste værktøjer til, hvordan du som ung leder kan lede, motivere og udvikle yngre, talentfulde kolleger på advokatkontoret, inden Thomas vil besvare alle de mange gode spørgsmål, som er kommet ind via Mentimeter.

    Afslutningsvis vil du få til at opgave at lave en kort ledelseskontrakt med dig selv, hvor du beskriver, hvordan du vil være som leder fremadrettet, og hvordan du kommer derhen. Der vil være mulighed for at danne netværksgrupper blandt de øvrige deltagere, hvor I kan mødes inden sommerferien og evaluere på jeres ledelseskontrakt og fremskridt.

  • Kl. 20.45

    Afrunding, mulighed for ledelsessparring med de øvrige deltagere.
  • Kl. 21.00

    Tak for i aften
  • Hvem er oplægsholder?

    Thomas Pape

    Thomas Pape
    Strategisk rådgiver og ejer af Pape & Co.

    Thomas Pape er strategisk rådgiver med fokus på ledelse, og motivation samt talentudvikling. Thomas er en kapacitet indenfor området, som med 25 års erfaring og over 8000 1:1 klientsamtaler, har en både bred og dyb indsigt i fremtidens talenter, og hvordan de skal ledes bedst. Samtidig har Thomas en årelang erfaring som konsulent for de største advokathuse i Danmark.

    Pris og praktisk info

    • Pris
    • Medlem af Djøf Advokat
      0 kr.
    • Arrangementets referencenr.
    • 37777
    • Frist
    • Tilmeldingsfrist
      3. april 2023 kl. 23:59
    • Yderligere info, kontakt
    • Anni Andersen

      Anni Andersen
      Arrangementskoordinator
      ana@djoef.dk
      33959975

    • Behandling af personoplysninger
    • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

    Se alle