Kursets indhold
På to dage kommer vi igennem alle de væsentlige regler, du bør kende til.
Gennem oplæg og praktiske øvelser lærer du:
- hvor du finder de regler og retningslinjer, du har brug for at kende til
- om reglerne og din rolle, hvis en kollega skal have en advarsel eller skal afskediges
- om reglerne og processen ved afskedigelsesrunder pga. besparelser eller omstruktureringer
- om reglerne for ophør af TR-hvervet og afskedigelse af TR
- om reglerne og din rolle ved en kollegas sygefravær
- om samarbejds-/MEDudvalg og den rolle, du spiller der
- hvad du gør, hvis kollegerne vil nedlægge arbejdet
- om reglerne for arbejdstid og rådighedsforpligtelse.
Du vil få lejlighed til at udveksle relevante erfaringer med de øvrige deltagere, og du får lejlighed til at danne uformelle TR-netværk.
Bemærk at kurset er et internat-kursus med overnatning, hvis det ønskes.
Bemærk desuden, at der på kursets første dag serveres middag ca. kl. 18.00, og at der er frivillig aftenunderholdning efter middagen.
Hvis du ikke ønsker overnatning og/eller at deltage i middagen, skal du skrive det i din tilmelding.