]]>

Kursus

Grønne indkøb

Få redskaberne til at foretage grønne indkøb, så din virksomhed eller organisation tænker bæredygtigt allerede i anskaffelsesprocessen.

Hvem henvender kurset sig til?

Du arbejder med indkøb i en offentlig eller privat organisation. Du vil øge dit bidrag til den grønne omstilling, så I tænker bæredygtigt allerede i anskaffelsesprocessen.

Du er fx indkøber, udbudskonsulent, udbudsjurist, indkøbskonsulent, category manager, kategorispecialist, contract manager eller strategisk indkøber. Uanset din titel ønsker du som praktiker at levere på bæredygtighedsagendaen.

På kurset får du:

  • forståelse for begreberne inden for grønne indkøb og bæredygtighed
  • indsigt i organisationens og markedets tilgang til bæredygtighed
  • viden til at være en (pro)aktiv ressource for organisationen i forhold til at opnå reelle resultater i den grønne omstilling
  • konkrete værktøjer til grønne indkøb
  • indsigt i kontraktklausuler, tildelingskriterier, (mindste)krav og TCO/livscyklusbetragtninger
  • flere generelle kompetencer som indkøber, når indkøbet bliver lidt mere komplekst.

Kurset har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Kursets indhold

Verden omkring os kræver mere bæredygtighed, og derfor stiger kravet til dine kompetencer som grøn indkøber. Med indsigter og værktøjer fra kurset kan du være på forkant med udviklingen og sikre, at dine kompetencer er relevante både for dit arbejde i dag og på sigt.

På to dage lærer du, hvad begreberne ’grønt’ og ’bæredygtigt’ dækker over i forhold til indkøb, og hvordan du som indkøber eller udbudskonsulent kan bidrage til den grønne omstilling i din virksomhed eller organisation.

På kurset arbejder du med specifikke værktøjer til grønne indkøb, og du udvider din grundlæggende værktøjskasse, så du i alle indkøb kan overveje, hvordan du gør indkøbet mere bæredygtigt. Du lærer også at koble værktøjerne til en kontekst af offentlige anskaffelser og til de udbudsretlige regler.

 

Kursets form

Undervisningen understøtter dig som praktiker, og du får en teoretisk gennemgang kombineret med:

  • eksempler og cases
  • diskussioner
  • aktiviteter med øvelser og opgaver
  • sparring på din case og generel mulighed for at netværke.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Se alle