]]>

Arrangement

Danmarks første kulturminister

Professor Jørn Henrik Petersen har skrevet en meget omtalt bog om Danmarks første kulturminister Julius Bomholt.

Hvad handler arrangementet om?

Professor Jørn Henrik Petersen fortæller om kulturministeren, politikeren, forfatteren og socialdemokraten Julius Bomholt. Han har skrevet bogen 'Fra idé til handling' om Julius Bomholt, der udkom ved kulturministeriets 60 års jubilæum.

Julius Bomholt blev i 1961 Danmarks første kulturminister. En idé, som Bomholt præsenterede allerede i 1937. Han var desuden idémanden til statens kunstfond. De fleste af os husker sikkert primært Julius Bomholt som kulturminister, men han rummede meget mere. Teolog af uddannelse, højskolelærer og -forstander, forfatter og ikke mindst politiker.

Den politiske karriere startede Julius Bomholt hos socialdemokraterne i Esbjerg, som sendte ham i Folketinget i 1929, kun 33 år gammel.

Bomholt var undervisningsminister i 1950 og igen fra 1953-1957, hvor han fik skabt grundlaget for folkeskolereformen i 1958. Fra 1957-1961 var han socialminister. Det lykkedes for ham at få politisk opbakning til etableringen af kulturministeriet som et selvstændigt ministerium.

Julius Bomholt har skrevet en lang række bøger, og han sluttede sin politiske karriere med at være formand for Folketinget fra 1964-1968. 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle