]]>

Kursus

Arkitekturstyring

Lær, hvordan du kan bruge arkitekturstyring til at skabe sammenhæng mellem forretningen og it.

Hvem henvender kurset sig til?

Du arbejder eller skal til at arbejde med arkitekturstyring, og du har behov for systematisk at styre sammenhængen mellem forretnings- og it-arkitektur for at understøtte forretningens behov.

Du er fx it-arkitekt, projektleder eller produkt-, proces- eller systemansvarlig. Du kan også være digitaliseringsansvarlig eller digitalkonsulent.

Du kan deltage i kurset, uanset hvor lidt eller hvor meget du ved om it-arkitektur. 

På kurset får du:

  • indsigt i, hvad forretnings- og it-arkitektur er
  • viden om processer til at arbejde med arkitekturmæssige problemstillinger
  • indblik i scenarier og eksempler på arkitekturstyring
  • viden om, hvad teknisk gæld er, og hvordan du undgår den
  • gode råd til arbejdet med arkitekturstyring. 

Kurset har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Kursets indhold

Forretnings- og it-arkitektur er fundamentet for at skabe en systematisk sammenhæng mellem forretningen og it og for at opnå en bevidst styring af it-investeringer. Der kan fx være brug for arkitekturanalyse og -styring, når organisationer anskaffer og udvikler nye it-løsninger eller forvalter en eksisterende systemportefølje.

På kurset arbejder du med arkitekturmæssige problemstillinger, som tager udgangspunkt i relevante scenarier i din egen organisation. Det kan være store it-anskaffelser eller mindre tiltag.

Du bliver klædt på til at bidrage til forretningens udvikling med:

  • praktisk kendskab til afprøvede redskaber og teknikker, som du kan tage direkte i brug i dialogen om forretnings- og it-arkitekturen både internt i organisationen og med eksterne it-leverandører
  • tjeklister, mønstre og tommelfingerregler til at forbedre kvaliteten af arkitekturstyringen
  • viden om de gældende branchestandarder og bedste praksis inden for forretnings- og it-arkitektur.

’Arkitekturstyring’ bliver udbudt i samarbejde med Dansk IT.

Kursets form

Kurset er tilrettelagt, så du får praktiske færdigheder i arkitekturstyring, når du bruger eksempler og scenarier fra din egen kontekst i summeøvelser og diskussioner.  

Du får også tjeklister og skabeloner, som du kan bruge som udgangspunkt til at udarbejde versioner, som passer til din virkelighed. 

Undervejs på kurset får du rig mulighed for at udveksle erfaringer med de øvrige deltagere. Det giver dig en bredere indsigt i og forståelse for arkitekturstyring og de forskellige former, arkitekturstyring kan antage. 

Se alle