Kursus

Bestyrelsesuddannelsen

Du får en forretningsmæssig og træningsbaseret uddannelse i bestyrelsesarbejde

Flerdagskursus
Priser fra 39.000 kr. (ekskl. moms).

Få værktøjerne til at skabe værdi i virksomheden gennem arbejdet i bestyrelsen. På 'Bestyrelsesuddannelsen' træner du din forretnings- og virksomhedsforståelse og de væsentligste redskaber, du har brug for som bestyrelsesmedlem. Deltag, hvis du vil rundt i alle de forretningsmæssige hjørner af bestyrelsesarbejdet.

Bestyrelsesarbejdet er mere end de juridiske spilleregler for bestyrelsesarbejdet. Uddannelsen er derfor i langt højere grad forretningsorienteret end juridisk.

Udbytte
På ’Bestyrelsesuddannelsen’ træner du din forretnings- og virksomhedsforståelse og de væsentligste redskaber, du har brug for som bestyrelsesmedlem. Du lærer at skabe værdi i virksomheden gennem dit arbejde i bestyrelsen.

Konkret får du:

  • praktiske og forretningsorienterede tilgange til bestyrelsesarbejde som helhed
  • færdigheder i økonomistyring/regnskabsvæsen, strategi, godt bestyrelsesarbejde, krisestyring og pressehåndtering
  • systematisk træning gennem cases og simulationsspil.

Deltag
Deltag, hvis du vil have en praktisk og træningsbaseret uddannelse i bestyrelsesarbejde. Det er ikke en forudsætning, at du har konkret bestyrelseserfaring.

Uddannelsens indhold
Uddannelsen består af tre moduler, og hvert modul er to dage.

Modul 1 - Strategi og forretningsudvikling
Modul 1 fokuserer på strategi og forretningsudvikling. Du får forskellige vinkler på strategisk ledelse og din betydning for løsning af strategiopgaven. På det mere operationelle niveau får du modeller og værktøjer til at lede et strategiforløb på bestyrelsesniveau. Du får både teoretiske vinkler og arbejder praktisk med cases og gruppearbejde. Og du vil høre erfarne bestyrelsesmedlemmer fra dansk erhvervsliv give deres bud på, hvordan bestyrelsen arbejder med strategi.

Underviser på modul 1 er Olav Vorup.

Modul 2 - Økonomi, finanser og nøgletal
På det andet modul får du værktøjer til måling af en virksomheds finansielle helbredstilstand og økonomiske behov. Du får træning i regnskabsanalyse, vurdering af indtjeningsevne og kapitalbehov. Og du lærer at gennemskue virksomhedens økonomiske nøgletal, og hvordan du kan spørge ind til de oplysninger, som du har brug for i bestyrelsesarbejdet.

Underviserne på modul 2 er Anders Bisgaard, Helene Dunbar og Kim Köhler.

Modul 3 - Værdisætning, kreditfaciliteter og krisestyring
Det sidste modul fokuserer på værdisætning, kreditfaciliteter og krisestyring i en bestyrelse. Vi ser på bestyrelsesansvaret og bestyrelsesarbejde og/eller advokatarbejde. Og du er med til at diskutere spørgsmål som: Hvordan håndterer bestyrelsen pressen? Hvilke muligheder og problemstillinger rejser sig i forhold til markedsføring af advokaten som bestyrelsesmedlem?

Underviserne på modul 3 er Søren Elmann Ingerslev og Christina Hjortshøj.

Form
De dynamiske aspekter af bestyrelsesarbejdet er væsentlige, og dem vil du møde i emnernes temaer. Og du bliver aktivt involveret gennem træning i cases og simulationsspil.

Lektioner
Uddannelsen svarer til 42 lektioner.

Uddannelsen er udarbejdet i samarbejde med Danske Bestyrelsesadvokater, Danske Advokater og JUS i Norge.

Undervisere
Underviserne består af erhvervsledere, erfarne bestyrelsesmedlemmer, advokater og journalister. På bestyrelsesuddannelsen er der tilknyttet faste undervisere og gæsteundervisere.

På uddannelse vil du møde:

Olav Vorup, cand.merc., senior advisor, Hildebrandt & Brandi
Olav har fokus på strategisk ledelse og governance. Han har flere års erfaring med at rådgive bestyrelser og topledelser om værdiskabelse og effektivitet i deres arbejde. Han er forfatter og redaktør på en række artikler og bøger om bestyrelsesarbejde, og han er underviser og foredragsholder på Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.

Christina Hjortshøj, cand.psych. og autoriseret i erhvervspsykologi
Christina har en fortid inden for organisations- og ledelsesudvikling i diverse konsulenthuse, og hun har arbejdet med psykisk arbejdsmiljø i BST. Christina har sit hjerte og sit gode humør med på arbejde, og hun sætter alle sejl til for at skabe resultater for den enkelte såvel som for hele virksomheden. Christina har blandt andet arbejdet for A.P. Møller Mærsk Group, Coloplast, Djøf, Novo Nordisk, SKAT og LETT Advokatfirma.

Søren Elmann Ingerslev, Advokat, Elman Advokatpartnerselskab
Søren er erfaren inden for områderne M&A og selskabsret, og han har stor ekspertise inden for virksomhedsoverdragelser, virksomheders erhvervsforhold og  stiftelse, omstrukturering og drift af partnerselskaber. Søren har i den seneste tid rådgivet konsulentvirksomheder (advokater/revisorer) i Danmark i forbindelse med omstrukturering og etablering af partnerselskaber. Søren er også en erfaren underviser og tilknyttet CBS som ekstern strategiekspert.

Anders Bisgaard, statsautoriseret revisor, Beierholm

Helene Dunbar, souschef, Beierholm

Kim Köhler, statsautoriseret revisor, Beierholm

Sådan får du mere ud af dit kursus
Få viden og inspiration til, hvordan du selv og din virksomhed får et markant større udbytte af dit kursus. Både i din forberedelse inden kurset. Når du er afsted på kurset. Og når du skal implementere det, du har lært, i dit arbejde.   

Lær hvordan på vores gratis workshop ’100% læring’ i København.

 

 

Afmeldingsfrist

07.02.2018

Datoer:

Modul 1: 7. - 8. marts 2018
Modul 2: 23. - 24. april 2018
Modul 3: 14. - 15. maj 2018

Pris, tid og sted

  • Ikke-medlemmer
    49.000 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    39.000 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    39.000 kr. (ekskl. moms)
  • Onsdag den 7. marts-tirsdag den 15. maj 2018
    Klokken 10.00-17.00
  • Danske Advokater ValenciaHallen
    Vesterbrogade 32, 1620 København V
Se andre afholdelser

Yderligere spørgsmål til kurset?

Kursusansvarlig:
Karin Rasmussen
dk¤djoef¤kir¤kir@djoef.dk¤ ?subject=Bestyrelsesuddannelsen - 28351
Tlf. 33 95 98 33
Se betingelser for tilmelding, afmelding, ændringer og betaling