Kursus

Strategisk interessevaretagelse

Træn dine kompetencer i stakeholder management, lobbyisme og public affairs

Flerdagskursus
Priser fra 10.900 kr. (ekskl. moms).

Du bliver mere systematisk med målrettet træning i, hvordan du bedst agerer politisk og varetager din organisations eller virksomheds interesser. Kurset gennemgår de vigtigste redskaber som strategilægning og digital interessevaretagelse. Og du træner at gennemføre et interview med en journalist eller et møde med en politisk beslutningstager. Deltag, hvis du har arbejdet med interessevaretagelse i nogle år.

Du vil gerne have inspiration til at blive mere effektiv og mere strategisk. Både i arbejdet med en veltilrettelagt lobbystrategi, systematisk i din forberedelse og udførelse. På kurset genopfrisker du redskaberne, øver dit arbejde i praksis og bliver inspireret til at arbejde med digital interessevaretagelse.

Udbytte
Kurset giver dig en systematisk tilgang og professionaliserer dit arbejde med interessevaretagelse, stakeholder mangement og lobbyisme. Ud over et intensivt brushup på de vigtigste redskaber og perspektiver på moderne politisk påvirkning giver kurset dig målrettet procestræning i praksisnære cases.

Konkret lærer du at:

  • udføre og gennemføre interessevaretagelse fra planlægning til eksekvering
  • gøre brug af de nyeste tendenser og blive inspireret af, hvordan andre gør i private virksomheder og organisationer
  • sidde foran politikere eller et kamera, og du skærper din evne til at ’være på’.

Derudover får du input fra nogle af de bedste lobbyister i Danmark.

Deltag
Deltag, hvis du har lidt eller nogen erfaring med interessevaretagelse, lobbyisme og public affairs. Du kan være ansat i en offentlig organisation, en interesseorganisation, en NGO eller en virksomhed. Fællesnævneren er, at du ønsker at påvirke de politiske beslutninger.

Du kan tage kurset i forlængelse af kurset ’Politisk interessevaretagelse’, men det er ikke en forudsætning.

Indhold
På kurset møder du et miks af oplæg og træningssituationer med gruppe- og dilemmaøvelser. Og du kommer igennem temaerne:

  • Nye tendenser i moderne interessevaretagelse og lobbyisme
  • Issues management
  • Stakeholder management - kortlægning af stakeholdere på konkret case
  • Strategi for interessevaretagelse – valg og implementering
  • Policy-analyse – hvordan vurderer du en given situation?
  • Interessevaretagelse gennem medierne
  • Digital interessevaretagelse
  • Mødet med den politiske beslutningstager - forberedelse og afvikling.

Du får input fra en række forskellige indlægsholdere. Du skal møde tidligere minister og folketingsmedlem Gitte Lillelund Bech. Og du bliver interviewet af en journalist, der har været på både TV 2 og DR.

Forud for kurset fortæller du os, hvad du særligt forventer, at dit udbytte skal være. Dine ønsker vil vi så vidt muligt tage med i det endelige kursusindhold.

Underviser
Martin Vith Ankerstjerne, director, public affairs & public relations i Advice A/S. Martin har en lang fortid hos Venstre på Christiansborg, hvor han blandt andet har været kampagnechef og arbejdet for Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen. Senest har han været særlig rådgiver for tidligere miljøminister og nuværende minister for ligestilling og nordisk samarbejde Karen Ellemann. Martin er cand.polit. fra Københavns Universitet og har en master i professionel kommunikation fra RUC.

Sådan får du mere ud af dit kursus
Få viden og inspiration til, hvordan du selv og din virksomhed får et markant større udbytte af dit kursus. Både i din forberedelse inden kurset. Når du er afsted på kurset. Og når du skal implementere det, du har lært, i dit arbejde.   

Lær hvordan på vores gratis workshop ’100% læring’ i København.

 

Bor du ikke på Sjælland, kontakter vi dig gerne for en snak om workshoppens indhold, og hvordan du øger dit udbytte af kurset. Vil du høre mere, så skriv dit navn og telefonnummer til Jens Breum på jeb@djoef.dk

Afmeldingsfrist

24-09-2017

Pris, tid og sted

  • Ikke-medlemmer
    12.400 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    10.900 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    10.900 kr. (ekskl. moms)
  • Tirsdag den 24. oktober-onsdag den 25. oktober 2017
    Klokken 9.00-16.00
  • IDA
    Kalvebod Brygge 31, 1780 København V
Se andre afholdelser

Yderligere spørgsmål til kurset?

Kursusansvarlig:
Margit Jørgensen
dk¤djoef¤maj¤maj@djoef.dk¤ ?subject=Strategisk interessevaretagelse - 27464
Tlf. 33 95 98 73
Se betingelser for tilmelding, afmelding, ændringer og betaling