Jeg har været frivillig i mange år i en pårørendeforening. Det er ressourcekrævende og besværligt. Men hver gang jeg overvejer at stoppe, kan jeg ikke. Jeg elsker følelsen af at gøre en forskel, at mit bidrag hjælper andre, der er i samme situation, som jeg har været.
Omkring mig ser jeg, at det frivillige liv bliver mere og mere stærkt og mangfoldigt. Det er ikke kun den lokale spejderklub eller sportsforening, der baserer sig på frivillighed. Frivillighed sniger sig ind i alle sprækker og hjørner. Virksomheder laver frivilligt arbejde. Sabbatåret bliver brugt på et børnehjem i Manila fremfor den klassiske jordomrejse.
I Djøf har vi også mange frivillige. Studerende og "voksne" djøf'ere laver arrangementer og aktiviteter for hinanden, mentorer stiller sig til rådighed for mentees, djøf'ere spotter jobs til andre Djøf'ere, og tillidsrepræsentanter blogger.
Hvad er der på spil?
Jeg er optaget af, hvorfor frivillighed i stigende grad vinder indpas.
Er det fordi vi er i gang med en grundlæggende omstrukturering af velfærdsstaten, så der opstår tomrum, hvor borgerne selv må træde til? Eller er det fordi, den globale finanskrise har fået os til at få øjnene op for, at der er andre værdier og dagsordner end vækst og friværdi?
Jeg ved det ikke endnu. Men jeg er ved at undersøge det. Jeg har dialoger med folk i mit netværk. Jeg læser bøger og blogs. Jeg tager udgangspunkt i mine egne oplevelser og snakker med andre frivillige. Jeg vil gerne beskrive min læringsrejse på denne blog. Og jeg vil gerne have hjælp. Måske er du også optaget af disse tanker? Så vil jeg gerne i kontakt med dig. Vi kunne risikere at gøre hinanden kloge.