Hører du overhovedet efter? Et spørgsmål, mange neurodivergente ofte har hørt. Men hvad betyder det at have en hjerne, der arbejder anderledes end flertallets – og hvordan spiller det ind i arbejdslivet?
På dette arrangement møder du Manu Sareen, forfatter, foredragsholder og tidligere minister, som åbent og humoristisk deler sine erfaringer med at navigere i et arbejdsliv og samfund, der ofte er skabt til neurotypiske hjerner. Han giver et ærligt indblik i både udfordringer og styrker, og hvorfor neurodivergens ikke skal være et tabu - heller ikke for voksne rollemodeller.
Du får også konkrete redskaber til arbejdslivet som neurodivergent af Ea Carøe, autoriseret psykolog med speciale i autisme og ADHD. Hun deler viden og værktøjer, der kan hjælpe både medarbejdere og ledere med at skabe et inkluderende arbejdsmiljø, hvor forskellige hjerner kan trives og bruge deres fulde potentiale.
Arrangementet er blevet til i samarbejde med Idépuljen. Har du også en idé til et arrangement, så læs mere om idépuljen her.