Velkommen til vores nye website! Nogle steder vil du stadig se vores gamle site - lidt endnu.

Djøfs lederpris 2024

Hvert år uddeler Djøf en lederpris. I 2024 er det ottende gang.

Prisen uddeles den 28. maj på Djøf Festival. Der fokuser vi på, hvordan du sætter din faglighed i spil i forhold til de store samfundsforandringer, som påvirker både erhvervsliv, organisationer og den offentlige sektor. Festivalen har også et særskilt fokus på ledelse og det gode lederskab.

Derfor uddeler vi lederprisen

Ledelse er en af de faktorer, der har allerstørst betydning for virksomheders resultater og vækst. Og samtidig er god ledelse afgørende for, at vi har attraktive arbejdspladser og med et klima, der gør, at man gerne vil blive længe på arbejdsmarkedet.

Ledelse og ledelseskvaliteten er således helt central, og derfor er ledelse en prioriteret indsats i Djøf. Lederprisen er en del af denne indsats.

Der er mange nye forandringer, som ledere skal have forståelse for og effektuere. Det gælder blandt andet ESG, de geopolitiske forskydninger og deres betydning, digitaliseringen, AI og cybersikkerhed samt DE&I.

Med lederprisen ønsker vi at bidrage til debatten om ledelse i dag og i fremtiden og rette opmærksomheden på, hvad der skal til for at få et succesfyldt lederskab.

Djøfs lederpris uddeles til en leder, der:

  • har potentiale til at indtræde som CEO i en virksomhed med mindst 100 ansatte eller c-suite i en virksomhed med 500+ ansatte inden for 2 år, men endnu ikke er på det niveau
  • er kendt som en god, tillidsskabende leder, 360 grader rundt - har leveret faglige/forretningsmæssige, kommunikationsmæssige og ledelsesmæssige resultater.
  • har ekstraordinært stærke kommunikative egenskaber og kan beskrive egen ledelsesstil
  • er kendt som en moderne leder der har forståelse for og muligvis erfaring med bæredygtighed, social ansvarlighed og inklusion, geopolitiske forskydninger og deres betydning, DE&I, digitalisering samt risikoledelse.

 

Vinder af Djøfs lederpris 2023 Rune Petersen

Sådan udvælger vi vinderen

Djøf lægger vægt på en seriøs og grundig proces, når prismodtageren skal findes.

Der er rigtig mange dygtige ledere. Udvælgelsesprocessen er omfattende og munder ud i, at ca. ti potentielle kandidater får mulighed for at præsentere sig selv i et cv og en video. Der bliver taget referencer på 3-4 kandidater, som juryen har et dialogmøde med i den allersidste del af processen.

Op til prisuddelingen offentliggør Djøf, hvem de 3-4 kandidater er.

Jury

Tidligere vindere af lederprisen