Djøf kommer til din arbejdsplads – book et gratis individuelt klubmøde
Kan du samle 20 djøfere (og/eller AC’ere), så kommer vi meget gerne med oplæg og workshops om det, der er vigtigt for medarbejdere på jeres arbejdsplads.
Måske oplever I organisationsforandringer, nye opgaver, ændrede arbejdsgange, øget arbejdspres eller noget helt femte, som får jer til at tænke spørgsmål som: Hvordan passer jeg ind i min organisation med alt det nye, der sker? Hvordan udvikler jeg mine kompetencer bedst muligt, så de matcher det, som min organisation og arbejdsmarkedet efterspørger? Hvordan får jeg de opgaver og rammer, jeg ønsker? Disse spørgsmål kan være interessante for jer at tage op i Djøf-/AC-kredsen i jeres virksomhed.
Temaer I kan vælge:
- Selvledelse – sådan tager du ansvar for din succes i din organisation i en travl hverdag
- Stresshåndtering – hvad er stress, og hvordan tackler I/du det bedst?
- Social kapital - en vej til trivsel og effektiv løsning på kerneopgaven
- Få styr på dialogen - bliv tryg ved konflikter -bliv inspireret til at bruge den konstruktive dialog til at tackle konflikter
-
LinkedIn – sådan bruger du LinkedIn i din karriere
- Forandringer – sådan tackler du forandringer og højt arbejdstempo
- MUS - sådan bliver du klædt på til MUS samtale
- Karriere og kompetenceudvikling – styrk din employability gennem målrettet karriereplanlægning
Vi tilpasser naturligvis arrangementet ud fra jeres ønsker og behov fx 1 time eller 3 timer, med eller uden øvelser og eller diskussioner – det er op til jer. Tag udgangspunkt i temaerne, så designer vi en proces sammen med jer.
Book jeres eget arrangement til et klubmøde
Ring til Ann-Christina Møller på 33 95 99 28 eller skriv et par ord til book et arrangement om jeres ønsker til indhold, tidsramme og hvor i landet jeres virksomhed ligger.