]]>

'Millennials' og ny teknologi får ledere til at eksperimentere

Opblomstring i lysten til at afprøve nye organisationsformer, fortæller organisationsforsker Julian Birkinshaw.

Organisationsdesign

15.02.2018 

Holacracy, Agile og Squads er betegnelser for nogle af de nye måder at arbejde på, som ledere og organisationer eksperimenterer med i disse år. Det er en tendens, man roligt kan lade sig inspirere af, hvis man ikke allerede er hoppet på bølgen, fortæller Julian Birkinshaw, der er professor ved London Business School og en af hovedtalerne på Djøfs lederkonference 2018.

Af Annemette Schultz Jørgensen

Henry Ford opfandt samlebåndet, General Motors divisionerne, Lars Kolind den ultimative spaghetti-organisation og Toyota udviklede Lean. Virksomheder har til alle tider eksperimenteret med innovative organisationsformer og på den måde skabt helt nye måder at arbejde og lede på.

I dag er en ny innovationsbølge over os. Store som små, offentlige som private afprøver virksomheder verden over nye organisationsdesign og samarbejdsstrukturer. Nogle arbejdspladser ruller omfattende og komplet nye organisationer ud for tusinder af ansatte, mens andre nøjes med at teste innovative tiltag i mindre pilotforsøg.

Vi ser afgjort en opblomstring i virksomheders lyst til at afprøve nye måder at arbejde og lede på i disse år. Det er en evolution snarere end en revolution

Alle har de dog en ting til fælles: Hvor tidligere tiders eksperimenter ofte har handlet om effektivitet, sigter dagens innovationer på at tilpasse sig en stadigt mere distruptiv verden. 

Og nu hvor de mest innovative frontløbere har banet vejen med de første erfaringer, kan andre virksomheder roligt hoppe på bølgen. Også blot i mindre skala.

Sådan lyder det fra en af verdens førende forskere i organisationsinnovation, Julian Birkinshaw, der er professor i strategi og entreprenørskab på London Business School.

”Vi ser afgjort en opblomstring i virksomheders lyst til at afprøve nye måder at arbejde og lede på i disse år. Det er en evolution snarere end en revolution. Men ikke desto mindre en bevægelse, der foregår globalt og er i gang med brede sig fra de små og mest innovative organisationer til mere traditionelle brancher og også helt store koncerner,” siger Birkinshaw til Djøf.

Teknologi og medarbejdere skubber til udviklingen

Han ser især to grunde til, at virksomheder netop nu er ivrige efter at finde nye måder at arbejde på. En er den teknologiske udvikling, der muliggør hurtigere kommunikations- og arbejdsformer på tværs af de formelle strukturer. 

”Selvom den teknologiske udvikling har været over os i årevis, accelereres den lige nu af mobiltelefonien, smartphones og hurtigere downloadhastighed. Fremskridt, der gør det muligt for information at flyde hurtigere op og ned og på tværs i organisationer og overflødiggør det traditionelle hierarki, og derfor giver en lyst til at udvikle hurtigere beslutningsprocesser,” siger Birkinshaw og fortæller videre, at den anden store driver i den aktuelle innovationsbølge er et voksende krav fra dagens medarbejdere om at blive mere involveret.

”Det gælder især millennial-generationen, men i virkeligheden er kravet om voksende indflydelse stigende fra alle på arbejdsmarkedet. Vi lever i langt mere oplyste tider end nogensinde, og det gør folk mindre accepterende over for gammeldags ledelsesformer. De vil have mere frihed og større autonomi i dag,” siger Julian Birkinshaw. 

Tre nye organisationstendenser

Konkret peger de nye organisationsdesign og arbejdsmetoder i tre retninger. En handler om at uddelegere ansvar og skabe større empowerment på de lavere niveauer i organisationerne. Og altså bevæge sig væk fra de traditionelle hierarkiske kommandoveje og top-down-ledelse. En anden fokuserer på at afprøve hurtigere og iterative udviklingsprocesser, især i tættere samarbejde med kunder. Endelig drejer en tredje af innovationsbølgens tendenser sig om at udvikle enklere og mindre formaliserede arbejdsprocesser helt generelt.

Og en af de mest velafprøvede metoder lige nu, er det såkaldte Holacracy. Bedst kendt fra internetvirksomheden Zappos, men efterhånden også implementeret i mange andre, især mindre, virksomheder.

“Holacracy-organisationen er en meget idealiseret form for selv-organisering, hvor alle i en organisation arbejder i selvledende teams, og hvor ansvar og roller skifter fra projekt til projekt. Den bygger på formelt nedfældede retningslinjer, som skal sikre, at alle hele tiden kender deres roller, og beslutninger derfor kan træffes hurtigere. Og det gør den til en tidskrævende organisationsform at indføre. Som ideal er den god, men jeg oplever faktisk allerede, at virksomheder er begyndt at videreudvikle på modellen for at gøre den smidigere og mindre ressourcekrævende at arbejde med,” fortæller den britiske professor.

 

Breder sig til traditionelle brancher

Agile er en anden ny populær metode. Også den handler om selvorganisering, især på tværs af funktioner, og startede som en trend i små virksomheder i softwareudviklingsindustrien. I dag er den også implementeret i stor skala hos for eksempel Spotify og Facebook, men også på vej ind i mere traditionelle brancher.

”Det interessante ved Agile er, at metoden nu også er begyndt at inspirere andre brancher. For eksempel har den hollandske bankkoncern ING som den første i finanssektoren for nylig organiseret hele sit hovedkvarter med 2.500 ansatte i såkaldte selvorganiserede squads, inspireret af Agile, hvor små grupper er ansvarlige for egne kundesegmenter,” siger Julian Birkinshaw og fortæller om mange andre frontløbervirksomheder, der ud over de mere velbeskrevne, også udvikler egne metoder og nye tilgange. Blandt andet den kinesiske producent af hårde hvidevarer Haier, der med en massiv decentralisering har givet stor autonomi til helt små forretningsenheder, der ofte tæller bare en håndfuld medarbejdere. Spilvirksomheden Valve i Seattle er en anden stor virksomhed, der også har gjort op med traditionelle ledelsesroller, ligesom den californiske fødevarevirksomhed Morning Star, som er blevet verdenskendt for at afskaffe titler og chefer. Og selvom det er i mindre målestok, breder samme innovationslyst sig nu ifølge London-professoren til endnu flere organisationer og industrier.

”Selv om det ofte er begrænset til lokale afdelinger eller projekter, så er nu selv helt store globale virksomheder som GE, P&G, Roche, Unilever, BMW og Barclays også begyndt at eksperimentere. Igen handler det om at uddelegere ansvar til decentrale enheder og give medarbejdere større autonomi,” siger Julian Birkinshaw.

Skaber hurtigere beslutninger og gladere medarbejdere

Og hvad er det så, organisationerne får ud af de nye samarbejds- og ledelsesformer? Ifølge den britiske organisationsekspert flere ting.

Når medarbejdere får større ansvar og mulighed for selv at træffe beslutninger, kan de arbejde mere effektivt og intensivt og mere fokuseret

”Det er vigtigt at slå fast, at de her mange nye metoder jo ikke virker for alle. Derfor ser vi også, at nogle organisationer vender tilbage til de gamle måder at arbejde på efter at have eksperimenteret uden held. Men dér, hvor det lykkes, er det tydeligste resultat, at beslutningsprocesserne går hurtigere. Når medarbejdere får større ansvar og mulighed for selv at træffe beslutninger, kan de arbejde mere effektivt og intensivt og mere fokuseret. Og det er jo blandt andet det, der gør, at man kan reagere hurtigere på forandringer i markedet,” siger han.

Ud over hurtigere beslutningsprocesser er en anden fordel, at udviklingsprocesserne også accelereres. Når teams kan arbejde mere fokuseret i tættere samarbejde med kunder og brugere, bliver de hurtigere til at opfange nye behov og signaler fra markedet og dermed hurtigere til at udvikle og forbedre produkter og services. Og endelig er en fordel ved mange af de nye organisationsmetoder en større arbejdsglæde blandt de ansatte.

”Selvom det er sværere at dokumentere, er der ingen tvivl om, at en af de store gevinster ved de nye måder at arbejde på er øget medarbejdertilfredshed. For når ansatte opnår større autonomi, smitter det af på trivslen og på engagementet,” siger den britiske forsker.

Nemmere for virksomheder at springe på nu

Julian Birkinshaws anbefaling til ledere og virksomheder, der endnu ikke har forsøgt sig med organisationseksperimenterne, er derfor at springe på bølgen, også selvom det bare bliver i begrænset skala.

”Det kan godt have en pris at eksperimentere med de her ting, fordi det jo altid øger risikoen for fejl, når man afprøver nye arbejdsmetoder. Men i dag er vi nået dertil, hvor frontløbervirksomhederne allerede har gjort mange af de initiale og ofte dyrtkøbte erfaringer, som andre nu kan lære af. Og der findes derfor masser af velbeskrevne metoder og tilgange, hvilket nu gør det lettere for andre virksomheder at følge efter. Man behøver ikke rulle store modeller ud, men kan starte i det små og stadig høste fordele,” slutter Julian Birkinshaw.

Deltag i debatten om ledelse på LinkedIn

Følg med i ledere og kommende lederes faglige betragtninger, når vi lægger op til debat om lederrollen, uformel ledelse og nyeste forskning på ledelsesområdet.

Følg med på LinkedIn

Om forfatteren

Julian Birkinshaw

Julian Birkinshaw er prodekan på London Business School, hvor han også er professor i strategi og entreprenørskab. Han blev i 2015 kåret som nummer 43 på listen over verdens p.t. 50 største ledelsestænkere. Hans primære forsknings- og arbejdsområder er strategisk ledelse i større virksomheder, med fokus på innovation, forandring og entreprenørskab. Har udgivet en lang række bøger, herunder ’Becoming a Better Boss’, ’Reinventing Management’ og ’Giant Steps in Management’ og artikler i ’Strategic Management Journal’, ’Academy of Management Journal’, og ’Harvard Business Review’. Bliver jævnligt citeret i internationale medier som CNN, the BBC, The Economist og The Wall Street Journal. 

Arrangementer

Arrangementer og netværk for dig, der er leder eller overvejer at gå ledervejen

Se alle arrangementer