]]>

Rammer og spilleregler for studiementor

Kom godt fra start på studiementorordningen. Forbered dig før det første møde med denne guide. Afstem forventninger og vær klar på rollefordelingen mellem mentor og mentee.

Rammer og spilleregler for Studiementor

Kom godt fra start på studiementorordningen.

Der sker noget særligt, når to mennesker sætter tid og kræfter af til at sparre med hinanden i et fortroligt og fordomsfrit rum. Her er vores anbefalinger til at komme i gang med forløbet. 

Rammer for mentorforløbet

  • Mentee har ansvaret for at kontakte mentor og følge op på møderne.
  • Vi anbefaler, at aftale en tidsramme på 1-1½ time.
  • Vælg et neutralt sted at mødes – det kan fx være et roligt sted på campus eller på en stille cafe.

Der et par ting, som I hver især skal forberede, inden jeres første møde:

Som mentee kan du forberede dig ved, at:

  • tænke over, hvordan du vil beskrive din udfordring for mentor, så mentor får et dækkende billede at forholde sig til, men uden for mange detaljer
  • udvælge et par emner du gerne vil tale med din mentor om. Send dem til din mentor et par dage inden jeres møde
  • være opmærksom på, at mentor ikke har svar på alt. Din mentor kan give dig nye perspektiver og undersøge, hvordan du kan håndtere dine udfordringer eller bekymringer
  • huske på at en studiementor ikke må forveksles med en studievejleder 
  • se videoen 'Det første møde', hvor du kan møde Christian og Simon, der fortæller om deres forløb. 

Som mentor kan du forberede dig ved, at

  • indstille dig på at mentee er hovedpersonen
  • indstille dig på at din rolle som mentor er at lytte og være med til at afmontere usikkerhed, undersøge tvivl og hjælpe din mentee på vej mod afklaring
  • tænke tilbage på din egen tid som førsteårsstuderende og overvej hvilke erfaringer, der kan være relevante at dele med mentee. Du behøver ikke have svar på alt, men nogen gange kan din viden og erfaring kan kaste nyt lys over mentees’ situation
  • læse samtaleguiden, der giver dig anbefalinger til mentorsamtalerne

Emner på mødet

Det er helt op til mentee at vælge, hvilke emner, der skal dagsordenen for jeres møde, men her er nogle typiske eksempler.

  • Studieteknik
  • Eksamensforberedelse
  • Studielivet og sociale aspekter
  • Studiejob
  • Motivation og ambitioner 
  • Udlandsophold
  • Balancegangen mellem studie, job og fritid
  • Projektskrivning
  • Livet på campus
  • Valg på studiet

Hvis du har spørgsmål eller oplever problemer i forløbet, er du altid velkommen til at kontakte os på mentor@djoef.dk


Lær mere

Video: Rollen som studiementor

Få en studiementor eller bliv selv mentor i Djøf