Der er aldrig nogen, der lytter til mig...
Prøv at lytte til dig selv, når du bliver presset eller usikker. Kan du høre, at du har mistet nuancerne i måden, du beskriver dine oplevelser og dine reaktioner på?
En forsvarsmekanisme i udbrud
I et psykologisk perspektiv er der tale om en klassisk forsvarsmekanisme. En reaktion, som vi bruger til at skubbe det ubehagelige væk og skabe balance mellem jeg’et og dét udefrakommende, der truer jeget.
Nogle af disse forsvarsmekanismer udtrykker sig som sproglige betegnelser, der tager form af ’giftige ord’. Spids ørerne, hvis du hører dig selv eller din samtalepartner udtrykke sig med ’giftige ord’.
Her vaccinerer vi dig mod nogle af de mest almindelige former for sproglig gift, der forekommer i dialoger.
Alt eller intet
En meget dygtig analytiker mislykkes med en enkelt opgave, og opfatter derefter sig selv som et stort hul i jorden: Jeg lærer det aldrig. Jeg kan jo alligevel ikke finde ud af det. Jeg har overhovedet ikke evnerne til det her. Alt bliver enten sort eller hvidt.
Overgeneralisering
Jeg tror altså ikke, jeg skal det her. Jeg bliver ikke god til det. Konsulenten, der skal undervise på et kursus, bliver usikker undervejs, og dømmer sig selv ude på trods af, at kurset er gået godt. Et enkelt negativt resultat bliver udtrykt som et vedvarende mønster.
Mentalt filter
Du ser dig sur på en kollega og bliver ved med at tale om og tænke på denne episode. Selv om din kollega aktivt forsøger, at forbedre jeres arbejdsrelation, vil du ikke give slip på den opfattelse, du knyttede til personen i den oplevelse, du havde, da du blev sur. En enkelt negativ detalje giver dig tunnelsyn.
Diskvalificerer det positive
Chefen vil belønne en medarbejder med muligheden for at vælge en ny opgave inden for et valgfrit område, men medarbejderen opfatter det i en negativ retning: Han giver mig bare mere arbejde. Positive oplevelser afvises ved at betegne dem som uvæsentlige eller behæftede med uærlige motiver.
Tankelæseren
Min nye chef kan ikke li’ mig. Din samtalepartner har fået ny chef, men hun har faktisk kun mødt chefen ganske få gange. Hun konkluderer, at andre tænker negativt om hende, selvom der ikke er beviser for, at dette er en sand konklusion.
Katastrofetænkning
En selvstændig erhvervsdrivende mister sin gode samarbejdspartner og en kunde. I løbet af ingen tid har han overbevist sig selv om, at halvdelen af kunderne nu forsvinder. Han føler sig taget til fange af katastrofer. Han tillægger med andre ord hændelserne en overdreven betydning.
Det burde de altså
Din samtalepartner giver udtryk for, at ting skal gøres på en bestemt måde. Han er sur over at kollegerne ikke gør tingene på den måde, som han mener er den eneste rigtige: Det burde da være selvindlysende, at det skal gøres ordentligt.
Stempling
Det er lettere at forstå det ukendte, når det får et sprogligt stempel: De andre, de dumme, de nye osv. I trusselsituationer bliver det hurtigt til en kraftfuld overgeneralisering. I stedet for at beskrive en specifik adfærd sætter du negative stempler på dig selv eller andre. Eksempelvis; Taberens søn, De åndssvage, Hundeelskeren etc. Der er her tale om en negativ eksternalisering.
Grib, undersøg og afmontér
Sproglige betegnelser, som disse kan være værdifulde at gribe, undersøge og afmontere. Særligt fordi mentee har brug for selv at lytte til sin måde at opfatte tingene på. Der kan godt være overraskelser gemt, idet forsvarsmekanismer typisk er underbevidste.
Hører du fx at mentee forfalder til katastrofetænkning, så tag fat i det: Gentag den sproglige vending, mentee bruger og bed mentee om at fortælle, hvorfor det er så katastrofalt? Find ud af, om der er undtagelser, hvor det ikke er helt så slemt.
Det giver mentee noget at tænke over til jeres næste samtale.
Lær mere
Steen Visholm, Torben Heinskou (red): Psykodynamisk organisationspsykologi. På arbejde under overfladen. Hans Reitzels Forlag, 2005.
Birgitte Bonnerup: Gruppen på arbejde - organisationspsykologi i praksis. Hans Reitzels Forlag, 2008.
Få flere redskaber til dine mentorsamtaler