Fra ord til handling

Spørgsmål, der åbner for udsagn om forandring, giver mere handlekraft.

"Jeg vil gerne skifte job”, siger mentee. Men der kan være meget langt fra ord til handling. Som mentor kan du støtte og styrke mentee i sit ønske og give mentee handlekraft med spørgsmål, der motiverer.

Jo flere forandringsudsagn mentee udsiger, jo større er sandsynligheden for at mentee handler derefter. Det betoner Gregers Rosdahl i sin bog ”Den Motiverende Samtale”, som tager sit afsæt i nyere forskning.

Mentorsamtaler handler dybest set om at hjælpe mentee på vej til forandring. Mentee skal opleve sig selv bestyrket i sit ønske om forandring og i stand til at skride til handling efter en mentorsamtale.

Selvom beslutningen synes at være taget, kan mentee stadig godt være skeptisk eller have en ubevidst modstand mod at handle på det. Det virkningsfulde er, at jo flere gange mentee hører sig selv sige ”det vil jeg gå hjem at gøre”, jo mere parat bliver vedkommende til rent faktisk at handle på nye måder.

7 virkningsfulde udsagn

Gregers Rosdahl redegør i bogen "Den motiverende Samtale" for, at forskere har fundet frem til 7 forskellige typer af forandringsudsagn, som ofte optræder i samtaler, som betyder at personen bagefter ændrer sin adfærd.

Disse typer udsagn handler om personens egne bevæggrunde og belyser fordelene ved en ønsket forandring. Forandringsudsagn peger i dette eksempel på et ønske om jobskifte:

Ønske: ”Jeg vil gerne skifte job.”
Evner: ”Jeg tror, at jeg har de rigtige kompetencer til det job.”
Grunde: ”Det er vist på tide, at jeg kommer til en anden virksomhed.”
Nødvendighed: ”Jeg har behov for at komme til et andet job.”
Forpligtelse: ”Jeg tager fat i x i morgen og hører mere om jobbet.”
Aktivering – at man er klar: ”Jeg har truffet min beslutning. Jeg skal have mig et nyt job.”
Det første skridt: ”Jeg er begyndt at kigge mig om, og jeg arbejder på mit CV.”

Sig det højt for dig selv

At du overbeviser dig selv om at ændre adfærd, mens du taler om det, kan vi sammenligne med, at du smiler for at blive glad. Denne tilgang bygger på opfattelsen af, at vores sprog ikke bare beskriver virkeligheden, sproget kan også være med til at konstruere vores forståelse af virkeligheden.

Som mentor lytter du med denne bevidsthed. Du kan høre, hvorvidt mentee selv er med til at konstruere de første skridt til forandring ved at lytte efter og undersøge udsagn, der har et indbygget ønske om forandring.

Forstærk ønsket om forandring

Hører du mentee komme med forandringsudsagn, kan du forstærke effekten ved at være åbent reflekterende fx ”Du siger, at du har behov for at komme til et andet job (...)”.

Du kan også spørge uddybende: ”Sig noget mere om, at du har truffet beslutningen om et nyt job (...)” eller ved at opsummere det, du har hørt: ”Du fortæller klart, at du har behov for et andet job, og at du allerede arbejder på dit cv, og at du kigger dig omkring. Jeg hører, at du allerede er i gang”.

Undersøg tvivl og ambivalens

Det kan være, at forandringsudsagnene bliver fulgt op med sætningen som: ”Men på den anden side” eller ”jeg ved nu ikke rigtig, der er også meget, der taler imod (...)”. Det er helt naturligt, at mentee er ambivalent – der kan godt være to gyldige argumenter, som indbyrdes er modstridende.

Mentor hjælpe mentee med at afveje fordele og ulemper ved fx to valg. Lad gerne mentee skrive argumenterne for og imod op, så de bliver endnu tydeligere for mentee selv: Styrker og svagheder ved fx at blive i nuværende job og styrker og svagheder ved at få et nyt job. Brug fx SWOT-metoden til at skabe afklaring.

Som man spørger, får man svar

Du kan opleve, at mentee har besluttet sig for et mål og en handling, men samtidig er du usikker på, hvorvidt mentee er helt klar til at skabe handlingen. Som mentor kan du også stille spørgsmål, som frembringer forandringsudsagn.

Dine spørgsmål fremmer naturligvis svar, der kan lede mentee i forskellige retninger. Skalaspørgsmål kan fremme forandringsudsagn, men kan også gøre det modsatte. Er dit spørgsmål til mentee fx: ”Du fortæller klart, at du har behov for et andet job, og at du allerede arbejder på dit cv, og at du kigger dig omkring. Hvor vigtigt er det for dig på en skala fra 1 til 10?”. Svarer mentee hertil ”en 6-7 stykker”, indikerer det en tvivl.

Spørger du til, hvorfor tallet ikke er højere, vil du få mentee til at fortælle om de elementer, som er med til at bevare status quo – altså at blive i nuværende job. Spørger du i stedet til, hvorfor tallet ikke er lavere, vil mentee givetvis argumentere for at finde et nyt job – altså et udsagn, der fremmer forandring.

7 typiske motiver for forandring

Du kan spørge til mentees motiver for forandring ved at få mentee til selv at formulere og høre egne forandringsudsagn. Der er typisk 7 forskellige typer af motiver for forandring på færde, som du kan styrke med dine spørgsmål. Eksemplerne her handler om et jobskifte:

Ønske: ”Hvad kan du godt tænke dig, at et nyt job skal indeholde?”
Evner: ”Hvilke af dine kompetencer vil du gerne bruge noget mere?”
Grunde: ”Hvilke fordele vil det give dig at få et nyt job?”
Nødvendighed: ”Hvorfor er det vigtigt for dig at få et nyt job?”
Forpligtigelse: ”Hvem skal du involvere i din søgen efter et nyt job?”
Aktivering: ”Hvad er du villig til eller klar til at gøre for at få et nyt job?”
Det første skridt: ”Hvad kan du gøre i morgen for at komme tættere på et nyt job?”

Metoden har fokus på at skabe forandring og handling hos mentee. Samtalen skal helst nå dertil, hvor det handler om, at mentee selv tager ansvar for den handling, som skal til og er motiveret for at gøre det.

Pas på med at manipulere

Som mentor skal du være opmærksom på, at du ikke kommer til at manipulere med mentee. Vær opmærksom på, at du ikke får en forkærlighed for en bestemt forandring og derfor går efter at få forandringsudsagn fra mentee, som bekræfter den pågældende forandring, uden at mentee egentlig selv har tilkendegivet, at det er det, som vedkommende vil.

Er du det mindste i tvivl om, hvor mentee står, og hvad mentee vil forandre, så spørg. Sørg for at hjælpe mentee med at blive afklaret omkring sin ambivalens og at undersøge tvivlen, frem for at styre mentee i en given retning.