]]>

Ny i lederrollen

Du har været leder i mindst fire år og samlet en masse viden og erfaringer, som du kan trække på over en kop kaffe med en mindre erfaren leder. Du har mulighed for at reflektere over din karriere samt være med til at give en anden en god start på lederkarrieren.

Fokus for kaffemødet

Som mentor på kaffemødet ”Ny i lederrollen” kan du dele dine erfaringer med at gå ledervejen og give mentee sparring på en konkret udfordring i rollen som ny leder. Hvilke udfordringer, aha-oplevelser eller succeser har du selv haft, og selvfølgelig om der var noget, du ville ønske, at nogen havde fortalt dig?

Hvem er mentor?

Du har været leder i mindst fire år og samlet en masse viden og erfaringer, som du kan trække på i mødet med en mindre erfaren leder. Du har mulighed for at reflektere over din karriere samt være med til at give en anden en god start på lederkarrieren.

Ideer til temaer

På kaffemødet kan I drøfte mange forskellige emner - her er et par ideer til hvad det kan handle om:

  • Dilemmaer i overgangen fra medarbejder til leder
  • Rigtig prioritering af opgaver
  • Forståelse af ledergruppens dynamik
  • Personaleledelse
  • Faglig ledelse

Praktisk information om kaffemøder

  • Du bliver kontaktet af mentee, så I sammen kan aftale tid og sted for kaffemødet. Mødets varighed er op til jer, men som udgangspunkt er det 1 time
  • I bestemmer selv, om der skal være en dagsorden for mødet. På dagsordenen kan der fx stå en konkret udfordring eller et spørgsmål, som mentee gerne vil vende med dig
  • De input, som mentee får med hjem, er resultatet af mødet
  • Det er op til jer, om I vil følge op, når kaffemødet er slut 
  • Få flere gode tip til kaffemøder.   

Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på kaffemoede@djoef.dk