]]>

Ansat i EU

Du har nogle års erfaring fra en EU-institution. Du vil gerne dele din viden og dine erfaringer med en stagiaire/praktikant eller en som er ansat i en fast eller midlertidig stilling i EU, som er i gang med at lære systemet at kende. Forløbet varer 3 måneder.

Fokus for forløbet

Som mentor for en stagiaire/nyansat kan dine erfaringer fra og viden om EU-systemet få stor værdi. Du har mulighed for at reflektere over dit job og dine egne veje, genveje og omveje i karrieren. Mentee kan trække på dig i forhold til konkrete udfordringer i jobbet eller fx drøfte muligheder for at skabe sig en karriere i EU.

Hvem er mentor?

Du har nogle års erfaring fra en EU-institution og vil gerne dele din viden og dine erfaringer med en stagiaire, som er i gang med at lære systemet at kende.  

Idéer til temaer

Det er mentee, der foreslår emner, som han/hun gerne vil tale med dig om. Fx

  • Relationer til chef og kolleger  
  • Hvordan bruger jeg mit netværk?
  • Hvordan løser jeg mine opgaver bedst muligt?
  • Positionering og synliggørelse af resultater
  • Muligheder og udfordringer ved en international karriere

Hvad er rammerne om forløbet?

  • Forløbet strækker sig over 2-3 måneder, I mødes 3 gange, hvert møde varer cirka 1-1½ time
  • Mentee kontakter mentor, for at aftale tid og evt. sted for første møde
  • Det er mentees ansvar at sende en liste med emner/en dagsorden til mentor før møderne
  • Det er også mentees ansvar at drive processen, dvs. følge op på udbyttet af møderne, handle på nye ideer og tage initiativ til nye møder
  • I guiden rammer og spilleregler får du gode råd til at komme i gang med dit menteeforløb. Brug guiden til at afstemme forventningerne mellem jer i rollerne som mentor og mentee.
  • Det kræver ikke medlemskab af Djøf, for at blive EU-mentor. Er du medlem af Djøf, klikker du dig videre på knappen 'Udfyld mentoransøgning', og er du ikke medlem, så kontakt os, og vi guider dig videre. 
  • Har du spørgsmål, så kontakt os på mentor@djoef.dk 

Bliv en endnu bedre samtalepartner

Vi giver dig ny inspiration til samtalerne, når du har tid og lyst, så du hele tiden kan udvikle dig selv som samtalepartner.
Du kan gå på opdagelse i vores online læringsrum, hvor du bl.a. finder et læringsrum, som introducerer dig til mentorrollen og møderne med mentee. I Artikelbasen finder du viden og værktøjer, der kan give dig inspiration til samtalerne med mentee.