]]>

Skærp dit lederskab med en mentor

Bliv klædt på til at håndtere dine udfordringer som leder med en mentor, der kender din dagligdag. Forløbet varer et år.

Sæt din lederrolle i fokus

I samarbejde med en erfaren leder udvikler, afprøver eller udforsker I nye vinkler på dit lederskab. Sammen vil du og mentor sætte skub i din udvikling, så det matcher dine ambitioner. Du får udvidet din faglige og personlige værktøjskasse, så du er i stand til at håndtere de udfordringer, du møder i din hverdag.

Forløbet kort fortalt

I samspil med din mentor, finder I ud af, hvad du har brug for, og hvad du selv skal gøre for at nå derhen. Du sætter målet for forløbet, og på baggrund af det stiller mentor dig opgaver, du skal løse, så du kan nå dit mål. Mentor udfordrer dig på dine ståsteder og sætter skub i din lederudvikling. Du kan bruge mentor som sparringspartner, og han eller hun vil også give dig inputs til, hvordan du kan løse dine opgaver.

Hvem kan søge?

Du er i arbejde, og er leder med eller uden personaleansvar.

Vælg din mentor

Når du melder dig til Djøfs mentorordning, vælger du din egen mentor gennem vores matchside. Du vælger den mentor, som passer bedst til dig og dine behov. Mentor vil som minimum have fem års ledererfaring mere end dig og har derfor konkret kendskab og erfaring med at håndtere dine udfordringer. Det er kun den mentor, du selv vælger, som får din ansøgning og cv at se.

Idéer til temaer

  • Ledelse og udvikling af dine medarbejdere
  • Håndtering af krydspresset mellem medarbejdere og topledere
  • Sætte personlige udviklingsmål for dit lederskab
  • Rollen som topleder
  • Inspiration til branche- eller sektorskifte
  • En bæredygtig balance mellem arbejde og fritid
  • Uskrevne regler for ledere
  • Organisatoriske forandringer.

Det praktiske

  • Gratis – en del af dit medlemskab
  • Afklaringsmøde; hvor I sporer jer ind på hinanden, udveksler forventninger og aftaler det praktiske
  • I mødes minimum fem gange à cirka 1,5 time inden for en periode på 8-12 måneder
  • Møderne afholdes typisk på mentors arbejdsplads
  • Det forventes, at du arbejder med de opgaver, som I aftaler
  • Kort evaluering efter endt forløb
  • I guiden rammer og spilleregler får du anbefalinger til at strukturere dit forløb.
Her finder du gode råd til, hvordan du bliver klar til et mentorforløb. Du får også konkrete værktøjer til at få kvalificeret møder og samtaler med mentor, så du kommer godt fra start og får en god proces.
Har du spørgsmål til vores mentorordning før du tilmelder dig, så skriv gerne til mentor@djoef.dk