Velkommen til vores nye website! Nogle steder vil du stadig se vores gamle site - lidt endnu.

Sådan skriver du et godt cv

Det gode cv fremhæver erfaringer, relevante kompetencer og vigtige resultater, som alle er målrettet det job, du søger. Få vores guide til det gode cv og ny inspiration fra eksempler på andre medlemmers cv’er, som har skaffet dem en jobsamtale.

En person skriver skriver med en kuglepen

Det gode cv er målrettet

Et cv er dit salgsbevis. Det viser, at du har den rette erfaring, og de rette kompetencer til det job, du søger. Det første en arbejdsgiver ser, er dit cv. Derfor er det vigtigt, at du målretter dit cv til stillingen og skærer irrelevante erfaringer og kompetencer fra.

Det viser, at du har forstået jobbet. Hvis dit cv ikke er målrettet, risikerer du, at arbejdsgiveren ikke læser din ansøgning.

Et godt cv kræver derfor, at du sætter dig godt ind i jobbet og sætter ord på dine kompetencer og resultater. Samtidig er det en god idé, at du tilføjer relevante resultater fra dit arbejdsliv i dit cv. De skal selvfølgelig matche eller understøtte behovet, der er i jobbet, du søger.

Er du i god tid, eller er du blot så småt startet på din jobsøgning, kan du med fordel udvikle et basis-cv. Det skal indeholde alt det, du har lært og arbejdet med i hele dit arbejdsliv. Fra avisbud til nu. Herefter kan du altid plukke fra det, når du skal til at søge specifikke stillinger.

Brug vores guide til at komme i gang.

Eksempler på cv'er

Her kan du se fiktive eksempler på cv'er, der er målrettet det danske arbejdsmarked.

Cv'er der førte til samtaler

Vi har samlet en række ansøgninger og cv’er, som virker. De er fra vores medlemmer og har alle ført til en jobsamtale.

Brug dem til at skærpe dit cv. Du finder både eksempler fra studerende, nyuddannede, erfarne medarbejdere og ledere.

Log ind og se ansøgninger og cv'er

Du er rig på kompetencer

Det er helt okay, hvis du har svært ved at se forskellen på kompetencer og kvalifikationer. Men det er vigtigt, at du kender dine kvalifikationer og dine kompetencer, når du laver dit cv.

Derfor har vi lavet en guide, så du kan blive bedre til at sætte ord på dine kompetencer.

To mænd taler sammen

Kontakt os

Få feedback på cv og ansøgning

Du er altid velkommen til at booke en tid til feedback på ansøgning og cv. Vores eksperter i jobsøgning sidder klar alle hverdage. Her får du feedback og rådgivning i, hvordan du skærper og målretter din ansøgning og dit cv, så du skaffer dig en jobsamtale.