]]>

Djøf

Djøf analyse

Læs Djøfs dagsordensættende undersøgelser og analyser af aktuelle samfundstendenser.

Læs analyserne

Her finder du en oversigt over alle Djøfs analyser, du kan åbne dem som pdf.

Vi har lavet en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsvilkår blandt Djøfs medlemmer for at finde ud af, hvorfor en voksende branche som konsulentbranchen bliver ved med at have udfordringer med fastholdelse af kompetente medarbejder. Undersøgelser viser, at flere af konsulentbranchens medarbejdere oplever udfordringer med at balancere arbejde med privat- og familieliv.

Læs mere i undersøgelsen: Arbejdsvilkår i konsulentbranchen

I denne undersøgelse undersøger jurapanelet, hvorvidt borgernes ret til retfærdighed er tilstrækkeligt sikret i øjeblikket. Undersøgelsen vil se på spørgsmål som f.eks. den indflydelse, domstolenes lange sagsbehandlingstid har på borgernes retssikkerhed.

Læs analysen Borgernes adgang til klage og domstolsprøvelse

I denne undersøgelse tager Djøf temperaturen på forskernes arbejdsliv. Blandt andet har fire ud af ti forskere har truffet andre livsbeslutninger, end de ville have foretrukket, hvis de havde andre ansættelsesvilkår. Særligt de unge oplever, at de har måttet træffe andre livsbeslutninger, end de ville have foretrukket.

Læs analysen Forskeres prekære arbejdsliv

Danmark har siden 1976 haft en lov om ligeløn, som fastlægger princippet om lige løn for lige arbejde. Men selvom vi har en lovgivning, der forbyder lønmæssig forskelsbehandling på baggrund af køn, er der fortsat markant forskel på mænd og kvinders løn. Også selv om de bestrider samme type job og er ansat på samme arbejdsplads.

Læs ligelønsanalysen for 2023

I denne undersøgelse tager Djøf temperaturen på danskernes arbejdsliv med særligt fokus på fleksibilitet og ledelse samt forskellige aspekter af arbejdspladskultur herunder indflydelse, hierarkiske strukturer og psykologisk tryghed. Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med Tænketanken Fremtidens Arbejdsliv.

Læs analysen Arbejdslivsundersøgelse Frihed, mening og indflydelse

Denne analyse belyser Djøf-medlemmers oplevelser på arbejdspladser i forhold til arbejdstid og arbejdspres.

Læs analysen: Psykosocialt arbejdsmiljø og stress

Tænketanken Equalis præsenterer i år et tillæg til Diversitetsbarometeret, der kortlægger arbejdsmarkedets sammensætning med blik på herkomst (national oprindelse) og køn.

Læs tillægget Et nuanceret blik på arbejdsmarkedet, et blik på herkomst og køn

Denne undersøgelse sætter fokus på hvordan mange små og mellemstore virksomheder allerede har erkendt værdien ved at ansætte deres første akademiker.

Læs analysen: Erfarne akademikere stormer ind i de små og mellemstore virksomheder

I denne undersøgelse ønsker Djøf at sætte fokus på studerendes muligheder for at forhandle løn på deres studiejob.

Læs analysen: Lønforhandling for studerende i studiejobs

Denne analyse belyser arbejdspladsers forståelse for og fleksibilitet i forhold til sygdom, fysiske og psykiske handicap eller lidelser og andre krævende livssituationer.

Læs analysen Forståelse for medarbejdere i krævende livssituationer er afgørende for medarbejdertrivsel

Denne analyse fokusere på de studerendes økonomiske situation, og hvilken betydning deres forældres uddannelsesbaggrund har.

Læs analysen De studerende er blevet mere presset på deres økonomi

Denne analyse belyser stressniveau og arbejdspres i den offentlige sektor. Særligt i departementer er stressniveauet og arbejdspresset højt. Her ser vi blandt andet., at 74% af medlemmerne overvejer eller ønsker at skifte job,

Læs analysen: Stress og arbejdspres i den offentlige sektor

I denne undersøgelse sætter vi fokus på, hvordan forskellige grupper og minoriteter oplever kulturen og trives på deres arbejdsplads. 

Læs undersøgelsen: Minoriteter oplever i højere grad stress på jobbet

I denne analyse kastes der lys på problemstilling om, at studerenes trivsel er udfordret. I Djøf kan vi se, at andelen af vores studerende medlemmer, der føler sig stresset og ensomme på studiet, stiger.

Læs undersøgelsen: De studerendes trivsel er udfordret

I denne undersøgelse har vi spurgt Djøf- medlemmer, i hvilket omfang de har mulighed for at arbejde hjemmefra, og hvilke ønsker de har i forhold til at kunne arbejde mere eller mindre hjemmefra, end de allerede gør.

Læs undersøgelsen: Offentlige arbejdspladser har ikke lært lektien om værdien ved hjemmearbejdspladser efter corona-tiden

I denne undersøgelse får du et indblik i de studerendes kendskab og holdninger til den nuværende erhvervskandidatordning.

Læs undersøgelsen: Den nuværende erhvervskandidat er ikke attraktiv for de studerende

Denne undersøgelse viser, at mange ikke har kendskab til om deres arbejdsplads indsamler data om dem, og at medlemmerne ikke ved, hvad arbejdspladsen overhovedet må indsamle data om. 

Læs undersøgelsen: Vi aner ikke, hvordan og om vi bliver digitalt overvåget på arbejdspladsen

Denne undersøgelse viser, hvor udbredt anvendelsen af kunstig intelligens er blandt de studerende, hvad de studerende benytter værktøjet til, samt hvad de studerende tænker om studiemæssig brug af kunstig intelligens.

Læs undersøgelsen: Kunstig intelligens på universiteterne

Denne analyse belyser ansatte i konsulent- og rådgivningsbranchens ønske om en bedre balance mellem arbejde og privatliv. 

Læs artiklen: Ansatte i konsulent- og rådgivningsbranchen efterspørger bedre balance mellem arbejde og privatliv. 

Denne analyse har undersøgt, hvilke prioriteter og forventninger de nyuddannede Djøfmedlemmer har/havde til deres første job, og hvordan deres overgang fra studielivet til arbejdsmarkedet var.

Læs hele analysen om at nyuddannede vægter et meningsfuldt arbejde højere end løn, når de siger ja til første job. 

Denne analyse af Djøfs medlemmers lønninger viser, at der er generelle og uforklarlige forskelle i løn mellem mænd og kvinder i den private sektor – både på medarbejder- og chefniveau.

Læs mere i analysen Mænd tjener mere end kvinder for det samme arbejde gennem hele arbejdslivet - Lønforskelle mellem Djøfs kvindelige og mandlige medlemmer i den private sektor 

Der er sket flere fremskridt på ligestilling og diversitetsagendaen de seneste år, men der er stadig forskel på at være mand eller kvinde, hvis du har lederambitioner.

Læs mere i analysen Mænd har dobbelt så stor chance for at blive leder som kvinder

Denne undersøgelse giver et billede af, i hvilken grad erhvervsaktive mænd og kvinder oplever at være udsat for forskelsbehandling på jobbet, for eksempel i forhold til udviklingsmuligheder, opfordring om at søge forfremmelser, fordeling af arbejdsopgaver m.v. Og om der ses at være forskel på mænd og kvinders muligheder for at komme til orde og at blive taget alvorligt. 

Læs resultatet af undersøgelsen: Forskelsbehandling på jobbet er hverdagskost for kvinder

Denne analyse viser, at de nyuddannede føler sig godt rustet til arbejdsmarkedet, og at deres akademiske kvalifikationer hurtigt bliver taget i brug.

Læs hele analysen om, at de nyuddannede kandidater føler sig godt rustet til arbejdsmarkedet.

En ny undersøgelse foretaget af Djøf viser, at det grænseløse arbejde desværre ser ud til at være new normal, og det går udover trivslen.

Læs analysen om det grænseløse arbejde i staten her.

En ny undersøgelse lavet af Djøf om arbejdsgivernes holdning til at ansætte nyuddannede akademiske medarbejdere slår fast, at forslaget om at afkorte en del af universitetsuddannelserne, ikke er efterspurgt.

Læs analysen: Arbejdsgivere ønsker ikke kandidater med kortere uddannelser

Analyse viser, at både trivsel og arbejdsglæde falder, når Djøf-medlemmerne står til rådighed uden for normal arbejdstid.

Læs analysen: Ret til at være offline: Trivsel og arbejdsglæde falder, når vi aldrig kan logge af

Den nye undersøgelse af Epinion for Djøf viser nu, at lønmodtagere, dvs. både medarbejdere og ledere, hellere vælger yngre kandidater end ældre, når de skal vælge ny kollega.

Læs analysen: De mest erfarne er de mindst attraktive på arbejdsmarkedet – både som kollega og leder

Analyse viser, at 34 ud af 39 kommunaldirektører vurderer, at kommunalt ansatte vil kunne levere højere kvalitet ved færre krav om dokumentation.

Læs analysen Kommunaldirektører: Statslige regler står i vejen for fagligheden og kvalitet - især på beskæftigelsesområdet

Analyse viser, at hver fjerde studerende beskriver i høj eller i meget høj grad sig selv som stresset i hverdagen. Markant flere kvindelige (31%) end mandlige (17%) studerende er i høj eller meget høj grad stresset i hverdagen.

Læs analysen De studerende plages af stress, pres og ensomhed

Analyse viser, at nyuddannede får upassende spørgsmål om familieplaner til jobsamtalen. Selvom arbejdsgivere ifølge Ligebehandlingsloven ikke må lægge vægt på kandidaters planer om at stifte familie i ansættelsessammenhæng.

Læs analysen Nyuddannede får upassende spørgsmål om familieplaner til jobsamtalen

Analysen viser, at der er en klar sammenhæng mellem jobtilfredshed og oplevelsen af, at politikerne respekterer den faglige ekspertise

Læs analysen Frihed til ledelse giver højere jobtilfredshed

Der er rift om de samfundsfaglige akademikere. Det viser en ny analyse, der undersøger de nyuddannede Djøf-medlemmers vej ud på arbejdsmarkedet.

Læs analysen Nyuddannede kommer hurtigt i job

Analysen viser, at beskæftigelsen i Danmark vil blive øget med 52.000 personer, hvis vi var lige så gode til at beskæftige og fastholde erhvervsaktive over 60 år, som de er i Sverige. Og hvis vi var lige så gode som i Norge, ville beskæftigelsen blive øget med hele 66.000 personer. 

Læs resultatet af undersøgelsen: Danmark halter efter Sverige og Norge, når det handler om fastholdelse af de erfarne på arbejdsmarkedet.

I denne undersøgelse ser vi nærmere på, om medarbejdere og ledere i Danmark vil sige ja til en fire dages arbejdsuge på deres egen arbejdsplads.

Læs resultatet af undersøgelsen: To ud af tre ønsker en fire dages arbejdsuge

Denne analyse undersøger forskelsbehandling på arbejdspladsen. Analysen viser, at en stor del af Djøfs medlemmer har oplevet negativ forskelsbehandling på jobbet.

Læs mere om det i analysen: Negativ forskelsbehandling på arbejdspladsen.

Denne analyse undersøger forskelle i karriereforløb blandt 260 mænd og kvinder, der er ansat på topchefniveau i den danske statsadministration. 

Læs mere om det i analysen: Kvinder og mænd har samme lederambitioner

Denne analyse giver et billede af, i hvilken grad erhvervsaktive mænd og kvinder oplever at have lige gode muligheder for at udfolde sig i arbejdslivet og om
arbejdspladskulturen er præget af tillid og psykologisk tryghed.

Læs mere om det i analysen: Arbejdspladskultur og forskelsbehandling/sexisme

I denne analyse undersøger vi graden af tillid til ledelsen i den offentlige sektor. Vi ser på tillids betydning for trivsel i arbejdet. Vi undersøger forskelle på graden af tillid på tværs af offentlige sektorer, alder og køn og sidst undersøger vi, hvad der skaber tillid i relationen mellem medarbejder og ledelse.

Læs mere om det i analysen: Tillid til chefen fremmer jobtilfredshed og mindsker stress

Denne analyse går tættere på befolkningens syn på ligestilling med fokus på seksuel chikane og grænseoverskridende adfærd. Analysen viser, at befolkningen følger med i debatten om sexisme og grænseoverskridende adfærd.

Læs mere om det i analysen: Debatten om grænseoverskridende adfærd fylder mere – og det er positivt

Denne analyse afdækker, hvor meget orlov djøferne holder, når de får børn, om de gerne ville have holdt mere eller mindre orlov, og hvordan deres arbejdsliv og karriere påvirkes, når de stifter familie og holder orlov. Undersøgelsen er foretaget blandt erhvervsaktive djøfere i alderen 25-45 år, der er blevet forældre inden for de seneste seks år.

Læs mere om det i analysen: Mænd ønsker mere orlov med deres børn

Denne analyse afdækker et enormt arbejdspres i statsadministrationen, der ikke blot har personlige konsekvenser for de ansatte, men også for de politiske tiltag og reformer, der skal føres ud i livet.

Læs mere om det i analysen: Opråb fra embedsværket: Enormt arbejdspres går ud over både trivsel og kvalitet

I løbet af det sidste år er store dele af danskerne, blevet vant til at udføre deres arbejde fra spisebordet. Men fungerer det at arbejde hjemmefra? Hvordan har corona-nedlukningen sat sine spor på trivsel, stress og arbejdsglæde? Og er der nogle positive aspekter, som vi kan tage med, når Danmark igen åbner op, og vi skal tilbage til en normal hverdag?

Læs mere om det i analysen: Arbejdsglæden forsvinder på hjemmekontoret

Denne analyse peger på, at mænd og kvinder har forskellige oplevelser af om løn og lønstigninger samt forfremmelser foregår efter gennemskuelige og retfærdige kriterier. Dertil har kvinder også i mindre grad end mænd oplevelsen af at blive hørt og at kunne fremføre synspunkter på arbejdspladsen. Læs mere om dette i faktaarket: Mænd mener, at lønstigninger og forfremmelser sker mere retfærdigt, end kvinder gør.
Studerende på videregående uddannelser har måtte vænne sig til hjemmeundervisning og minimeret social kontakt. Hvilket afsavn lider de - fagligt såvel som socialt? I hvilken grad bliver de stressede, ensomme eller mister motivationen, når studielivet må leves fra kollegieværelset i stedet for klasseværelset? Læs om det i analysen: Nedlukning 2.0: De studerende har ondt i krop og sjæl

Andelen af studerende, der tager en lang videregående uddannelse, er stigende, og stadigt flere befinder sig årligt i overgangen fra studerende til jobsøgende og nyuddannet. I disse økonomiske krisetider er det derfor en udfordring, at dimittendledigheden er på sit højeste i 10 år. Djøf ønsker at kortlægge dimittenders søgemønstre før deres første job. Tidligere erfaringer kan give viden om, hvordan et stækket arbejdsmarked kan påvirke de nyuddannede. Det kan du læse om i analysen: Den private sektor snupper dimittenderne.

Der tegner sig et billede af, at personer over 50 år afskediges oftere end personer under 50 år i den offentlige sektor hvert år. Det kunne altså tyde på, at alderen er en væsentlig hæmsko for personer i den offentlige sektor. Men hvordan ser det ud, når der rekrutteres nye medarbejdere, har de lige så gode chancer for en nyansættelse som deres yngre kolleger og hvordan kan man forsøge at understøtte ansættelsen og fastholdelsen af flere seniorer? Det kan du læse om i analysen: Alder kan være en hæmsko for ansættelse i den offentlige sektor.
Nedlukningen af det danske samfund den 11. marts vendte op og ned på de fleste danskeres hverdag. Dette gjorde sig bestemt også gældende for offentlige ledere. Derfor undersøger denne analyse, hvordan det ændrede hverdagen for de offentlige ledere, hvordan man leder krisen og hvordan man leder i en krisetid? Det kan du læse mere om i analysen Offentlig ledelse i en coronatid: Kvindelige ledere to en ekstra tørn under nedlukningen.
Denne analyse undersøger og tegner et unikt billede af boligsituationen for studerende i Danmark. Et billede, der vidner om, at boligmarkedet i Danmark
stiller store krav til de studerende
, hvis de vil bo i for eksempel København.
Mobiliteten for medarbejdere over 55 år er lav. Uanset om det skyldes, at medarbejdere over 55 år ikke søger nye jobs, eller at arbejdsgiverne ikke vil ansætte dem, er det en udfordring, at mobiliteten i gruppen er så lav. For det betyder, at der er fare for, at den ældste gruppe i arbejdsstyrken kommer til at gro fast.

Da Covid-19-pandemien ramte Europa tidligt i 2020, valgte Danmark og Sverige to markant forskellige nationale strategier. Hvor den danske regering valgte at forfølge en mere offensiv strategi, mens store dele af samfundet blev lukket ned for at undgå smittespredning, beholdt den svenske regering i stor udstrækning samfundsinstitutioner og private virksomheder åbne.

De to meget forskellige strategier er blevet hyppigt diskuteret i dagspressen og blandt eksperter. Men hvordan vurderer den svenske og danske befolkning strategierne?

Ingen nordiske lande har så få kvinder i ledende stillinger som Danmark. Og i EU er det kun Luxembourg og Cypern, der har færre kvinder på ledelsesgangene end tilfældet er i Danmark.

I denne undersøgelse har Djøf på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af mænd og kvinders sandsynlighed for at blive ledere. Analysen viser, at der er langt til reel ligestilling mellem kønnene på de danske ledelsesgange.
I Danmark har vi siden 1976 haft en lov om ligeløn, der forbyder lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Men selvom vi i mere end 40 år har haft en lovgivning, der fastlægger et princip om lige løn for lige arbejde, er det langt fra at være indfriet.

Denne analyse af Djøfs medlemmers lønninger viser, at de generelle og uforklarlige forskelle i løn mellem kønnene også findes blandt djøfere – og at den uforklarede ulighed i lønnen er fastholdt eller steget i forhold til sidste år. Det gælder både i den private og den offentlige sektor og på medarbejder- og chefniveau.

Vi skifter stort set alle job ind imellem. Men hvor ofte? Er der forskelle på, hvem der skifter job? Hvor tit krydser vi åen og skifter den offentlige sektor ud med den private – og omvendt? Og hvilke jobfunktioner skifter vi til? Læs mere i analysen: Mange skifter job - men kun få skifter sektor.

Det er vigtigt, at der er åbenhed og gennemsigtighed omkring, de informationer både myndigheder og private virksomheder indsamler og lagrer om os. Det er afgørende, at vi som borgere har tillid til de offentlige og private aktører, der ligger inde med vores data. Og har vi så det? I denne analyse, foretaget blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen, undersøger Djøf danskernes forhold til indsamling, opbevaring, anvendelse og deling af vores data.

Denne undersøgelse viser, at der ser ud til at være en sammenhæng mellem jobtilfredshed og muligheden for kontinuerlig kompetenceudvikling. Der er en signifikant større andel af dem, der det seneste år har deltaget i efteruddannelsesforløb, der er tilfredse med deres arbejde end dem, der ikke har været på et kursus det seneste år.

Det er et vigtigt fund for både faglige organisationer, arbejdsgivere og arbejdstagere. Desværre tyder undersøgelsen også på, at det er en lille andel adspurgte, der oplever, at deres løbende efteruddannelse prioriteres højt nok af arbejdsgiverne.

I denne analyse tager Djøf temperaturen på de offentlige lederes arbejdsliv. Vi har spurgt dem til deres roller, ledelsesmæssige råderum og forventninger til, hvor længe de regner med at blive i deres nuværende job. Læs mere i analysen: Flertallet af offentlige chefer overvejer at skifte job.

I denne analyse undersøger Djøf, hvordan ansatte i departementer forholder sig til nye politiske reformer. Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt Djøfs medlemmer i departementerne.

Der spørges både bredt til politiske initiativer og mere specifikt til reformbegrebet. Resultatet er et indblik i magtens maskinrum.

De små og mellemstore danske virksomheder (SMV) skal kunne vokse sig store i Danmark. Konsekvenserne er omfattende, hvis Danmark taber innovative virksomheder og dermed indtægter til udlandet – ikke blot for virksomhederne, men også for den danske velfærd. En af de afgørende forudsætninger for, at vi ikke går bag dansen, er kvalificeret arbejdskraft. Læs analysen: Staten tager akademikerne - erhvervslivet halter efter.

Et godt arbejdsmiljø, meningsfyldte opgaver og hjem i ordentlig tid. Sådan kan man sammenfatte danskernes drømmejob. Denne undersøgelse blandt arbejdstagere viser, at en række bløde værdier og etiske hensyn vægtes højere end løn, hvis danskerne skulle søge et nyt job i morgen. Ønsket om miljøbevidste arbejdsgivere med socialt ansvar ligger til gengæld langt nede på prioriteringslisten. Læs analysen: Et balanceret arbejdsliv trumfer løn.

 

’Lige løn for lige arbejde’ er et afgørende mantra på det danske arbejdsmarked. Men nye beregninger af ligeløn på det offentlige og det private djøf-arbejdsmarked, viser, at mens ligeløn har vundet indpas i den offentlige sektor, at der er et godt stykke vej, når vi ser på privatansatte mænd og kvinders lønninger.