Alle videregående uddannelser skal have en høj kvalitet og værdi for både samfundet og den enkelte. Sådanne overordnede tanker hersker der næppe stor uenighed om. Men hvordan bliver det konkretiseret, når man skal redesigne det system, der finansierer de videregående uddannelser?
Det spørgsmål har regeringen med uddannelsesminister Esben Lunde Larsen i front både stillet sig selv og en række centrale uddannelsesaktører. Der er med andre ord lagt op til en forandring eller i hvert fald justering af det taxametersystem, vi kender i dag, hvor institutionerne modtager penge for hver enkelt studerende, der består et normeret årsværk.
Djøfs syv pejlemærker
Hvordan sikrer vi kvaliteten, så de studerende lærer så meget som muligt og ikke længere skal spejde langt efter en underviser/vejleder? Og hvordan kan et nyt bevillingssystem understøtte den forskning, der er universitetsuddannelsernes særkende? Og er det gennem et bevillingssystem, vi matcher samfundsmæssig relevans med høje faglige ambitioner?
Som svar på disse spørgsmål har Djøf formuleret syv pejlemærker, som er helt centrale på vejen til et nyt bevillingssystem.
- Gratis og lige adgang til uddannelse
- Økonomisk forudsigelighed
- Enkelthed med plads til forskellighed
- Autonomi
- Ejerskab til styringsparametre
- Afbureaukratisering
- Sikring af nationalt vidensberedskab
Djøfs indspil til et fremtidigt bevillingssystem for de videregående uddannelser