Hvad er Nordisk Administrativt Forbund (NAF)?
Nordisk Administrativt Forbund (NAF) blev dannet i 1918, og er en privat forening med afdelinger i alle nordiske lande. NAF er et centralt forum for alle med interesse for forvaltning både på kommunalt, statsligt og internationalt plan.
Centrale emner for forbundet er udfordringer for den offentlige sektor, administrationspolitik, kommunale problemfelter, offentlig økonomi, forvaltningens grænser og lovkvalitet samt nordiske emner og EU-forhold.
Emnerne debatteres på en række gå hjem-møder og konferencer samt i forbundets kvartalsvise medlemsblad ”Administrativt Debat” og i det fællesnordiske tidsskrift ”Nordisk Administrativt Tidsskrift”. Forbundet har omkring 600 medlemmer i Danmark, og der er i alt 1.400 medlemmer i de fem nordiske lande.
I Danmark er formanden departementschef Claes Nilas. Du kan kontakte Nordisk Administrativt Forbund, hvis du har spørgsmål eller vil i kontakt med redaktionen.