]]>

TR kurser første halvår 2019

Så er kursusoversigten for 1. halvår af 2019 klar. Der er kurser til både nyvalgte og erfarne tillidsrepræsentanter.

Skal du med på TR-kursus i første halvår 2019? Udbuddet spænder over kurser i både klassiske TR-discipliner som regler og forhandling og nye kurser som fokuserer på TR-kompetencer som møde- og procesledelse, kommunikation med videre.

Bredt udvalg af kurser

Djøfs TR-uddannelsen har kurser til både nyvalgte og erfarne tillidsrepræsentanter. Kurserne følger de tre spor: ”Jura, ramme og regler”, ”HR og kommunikation” og ”Forhandling”. Kursusudbuddet afspejler de mange roller, man tager på sig, når man bliver tillidsrepræsentant.

I 2018 deltog næsten 1000 tillidsrepræsentanter på kurserne, og næsten allesammen anbefaler, at du også deltager i kurserne.

OK18 sætter også aftryk på TR uddannelsen

OK18 var på mange måder helt exceptionelt. Alligevel vil vi gerne trække al den generelle læring ud af forløbet, som vi kan. 

Med TR-uddannelsen 2019 vil vi give jer flere redskaber til at skabe sammenhold, som I kan bruge, når I lokalt skal drive arbejdet i jeres klubber og arbejdet med relationen til de øvrige faggrupper. Derfor har vi i 2019 planlagt to nye kurser i henholdsvis "Møde- og procesledelse" og "Den danske model og forhandlingslandskabet". 

Brush up kurser for de erfarne

De mest erfarne tillidsrepræsentanter har efterspurgt et brush up-kursus, som repeterer det grundlæggende overenskomststof og samler op på de mere vanskelige hjørner af lønsystemet.

I 2019 bliver det derfor muligt at deltage i kurset ”Regler og løn for erfarne tillidsrepræsentanter”, hvor du  kan få opfrisket din viden og møde andre erfarne tillidsrepræsentanter. 

TR møder rundt i landet

I 2018 lærte vi også, at der sker gode ting, når mange tillidsrepræsentanter er samlet under samme tag og får mulighed for at debattere Djøfs holdninger og prioriteringer. Vi vil gerne have dialogen med dig, som er vores øjne og ører lokalt. Derfor vil TR-kurserne i begyndelsen af 2019 blive suppleret med fire debatmøder for tillidsrepræsentanter rundt i landet, hvor vi sætter temaerne: Danmark i balance, attraktive offentlige arbejdspladser og stærke tillidsrepræsentanter på dagsorden. I kommer til at høre mere om debatmøderne, og jeg glæder mig til at møde jer i Aalborg, Aarhus, Odense og København.  

Kursusoversigt og tilmelding

I kursusoversigten kan du orientere dig overordnet i kursusudbuddet for første halvår af 2019. Du kan læse mere om kurserne og tilmelde dig på Djøfs hjemmeside