]]>

Djøf vinder sag om rådighedstillæg

Beskæftigelsesmedarbejdere skal, ligesom alle andre administrative generalister, have rådighedstillæg. Læs opmandens begrundelse her.

En faglig voldgift har slået fast, at beskæftigelsesmedarbejdere i kommunernes jobcentre ansat på overenskomst for akademikere, skal have rådighedstillæg.

Djøfere i jobcentre skal have rådighedstillæg

Opmanden skriver: ”Efter det oplyste finder jeg, at stillingen som beskæftigelsesmedarbejder efter opgavens karakter ikke forudsatte en sådan særlig specialistuddannelse, at den typisk ikke kan bestrides af en jurist eller økonom.” Konklusionen er da, at der er tale om administrativ stilling (generaliststilling), og at der skal ydes rådighedstillæg.

Hvis du er TR i en kommune

Du skal som kommunal TR være opmærksom på, om alle djøfere på overenskomst for akademikere i jobcentret får rådighedstillæg.

Hvis du er i tvivl, så kontakt din kontaktperson i Djøf.