]]>

Brug pressen

Se, hvilke emner Djøf har udtalt sig om i medierne i 2018, og hvordan du som tillidsrepræsentant også kan spille en aktiv rolle i medierne.

Djøfs medlemmer forventer at kunne møde Djøf i medierne. Og det kan de.

5.300 presseomtaler

Med over 5.300 pressehits de første 11 måneder af 2018, er Djøf blandt de mest synlige organisationer i AC-familien. Som du kan se af nedenstående tabel, fordeler omtalerne sig på en lang række forskellige emner. Samlet set har Djøfs presseomtaler nået 572 millioner potentielle læsere / lyttere / seere. Det er beregnet efter mediernes læser-, seer- og lyttertal.

Aktivt pressearbejde

Djøfs medlemmer forventer at kunne møde Djøf i medierne. De vil gerne se, at vi kæmper for medlemmerne og deres interesser.

Derfor prioriterer Djøf et aktivt pressearbejde, hvor vi prøver at komme ud med Djøfs holdninger og synspunkter til aktuelle politiske sager: Overenskomster. Forholdet mellem politikere og embedsmænd. Afbureaukratisering. Djøfisering. Uddannelsespolitik. Ligestilling. Et sundt arbejdsmiljø. Osv.

Det gør vi ved at gå ud i medierne med egne analyser, forslag og holdninger. Og Djøfs politikere eller ansatte i sekretariatet stiller ofte op, når medierne henvender sig.

Djøfs presseafdeling

Du kan altid få hjælp fra Djøfs presseafdeling, hvis du har brug for sparring om et debatindlæg eller en konkret presseoptræden. 

Kontakt pressechef i Djøf Torben Gross på tgr@djoef.dk.