Arbejdsstandsning – konflikt
Generelt
Arbejdsstandsning er et af de midler, som parterne kan bruge for at lægge pres på modparten ved en forhandling af overenskomsten. Det er kun i forbindelse med overenskomstforhandlinger, at parterne har lov til at standse arbejdet.
Reglerne for arbejdsstandsning er beskrevet i:
Hovedaftale mellem Finansministeriet og Akademikerne
Hovedaftale mellem KL og Akademikerne
Hovedaftale mellem RLTN og Akademikerne
Norm for behandling af faglig strid
Former for arbejdsstandsning
Standsningen af arbejdet kan have forskellige former - alt efter om det er organisationerne eller arbejdsgiverne, der starter den.
- Strejke – når medarbejderne nægter at udføre eller fortsætte et arbejdsforhold
- Blokade – når medlemmerne af en faglig organisation (eksempelvis Djøf) nægter at tage arbejde på en bestemt arbejdsplads eller hos en bestemt arbejdsgiver
- Lockout – når arbejdsgiveren opsiger medarbejderne eller nægter at modtage deres arbejde
- Boykot – hvor arbejdsgiveren nægter at beskæftige medlemmer af en bestemt organisation, uden at det er begrundet af driftsmæssige hensyn
Varsling af arbejdsstandsning
Det er Djøf, der beslutter og varsler en arbejdsstandsning.
Varsling af konflikt kan normalt ske mindst en måned før, at arbejdsstandsningen skal starte. Varslingen skal oplyse:
- Arbejdsstandsningens karakter og omfang
Arbejdsstandsningen kan først starte den 1. i en måned. Det betyder, at hvis varslet skal have virkning fra den 1. april, hvor overenskomsten skal fornyes – så skal varslet være sendt før den 1. marts.
Djøf kan ikke starte en konflikt, der omfatter alle medlemmer. Følgende er undtaget:
- Chefstillinger i 36 og højere lønramme (staten)
- Chefstillinger på grundløntrin 50 og højere (kommuner og regioner)
- Medlemmer, der er nødvendige for at afslutte forhandlingerne og få konflikten bragt til ophør, er også undtaget – det vil typisk være medlemmer, som er ansat som arbejdsgiverens forhandlere
Parterne kan også aftale andre undtagelser.
Ophør af arbejdsstandsningen
I princippet ophører ansættelsesforholdet ved en arbejdsstandsning. I hovedaftalerne er det dog aftalt, at når arbejdsstandsningen stopper, så har:
- Medarbejderne pligt til at genoptage deres arbejde
- Arbejdsgiveren som udgangspunkt pligt til at genansætte alle medarbejderne
Forligsinstitutionen
Hvis der er varslet en konflikt, kan forligsinstitutionen enten af egen drift eller efter parternes ønske gribe ind og overtage ledelsen af forhandlingerne.
Det betyder, at formanden for forligsinstitutionen (forligsmanden) tilrettelægger en procedure, som parterne skal rette sig efter. Formålet er, at parterne skal nærme sig hinanden.
Det er forligsmandens opgave at:
- Forlige parterne
- Eller fremsætte et mæglingsforslag, som har en rimelig mulighed for at blive vedtaget
Yderligere om forligsmandens opgaver kan du finde i forligsmandsloven.
Forligsmandens rettigheder
Forligsmanden har nogle rettigheder, som samtidig stiller krav til parterne. Rettighederne er:
- Opfordre parterne til at komme med indrømmelser for at fremme forhandlingerne
- Bestemme forhandlingernes tempo
- Kan selv bestemme, hvem han/hun vil forhandle med – for eksempel forhandlingslederen eller den samlede delegation
- Mødeform – fælles møder eller hver part for sig
- Kan udsætte en varslet konflikt i 14 dage – det samlede forligskollegium kan udsætte konflikten yderligere 14 dage, hvis konflikten vil ramme livsvigtige samfundsfunktioner eller vil have en uheldig virkning på mulighederne for at opnå en fredelig løsning
Fornyelse af overenskomst
Forhandlingerne af en ny overenskomst bliver planlagt sådan, at en ny overenskomst kan blive indgået inden, at den opsagte overenskomst udløber. Hvis det ikke lykkes at indgå en ny overenskomst inden udløbstidspunktet, skal parterne overholde den opsagte overenskomst indtil:
- Den er erstattet af en ny
- Eller der er iværksat en lovlig arbejdsstandsning
Konflikt
Medlemmerne har pligt til at passe deres arbejde i normalt omfang, indtil den varslede konflikt træder i kraft. De må ikke udføre unormalt meget merarbejde for at skabe ’en buffer’ før konflikten.
Hvis Djøf fører forhandlinger i Akademikernes Centralorganisation (AC):
- Så er det AC’s regler om ’økonomisk forhandlingsberedskab’, der gælder under konflikten
- Det gælder også reglerne om erstatning til det enkelte medlem for tabt arbejdsfortjeneste
- Det er AC’s bestyrelse, der tager stilling til erstatningens størrelse
Hvis Djøf selv fører forhandlingerne er det Djøfs bestyrelse, der tager stilling til, hvor meget erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste skal være.