Rekruttering
Djøf anvender test og vurderingsredskaber i forbindelse med rekruttering og udvikling af medarbejdere og ledere. Det kræver, at vi hele tiden professionaliserer vores vurderingsmetoder, og derfor er det helt naturligt for os at bidrage til øget professionalisme i brugen af personvurderingsværktøjer, dels for at højne etiske standarder, og dels for at skabe gældende retningslinjer.
Vi er medlem af Videnscenter for professionel personvurdering VPP. VPPs mission er at sætte standarden for anstændig og professionel personvurdering i erhvervssammenhæng.
Rekrutteringsforløbet i Djøf forløber typisk over et par uger og består af 2 samtalerunder og en test. Ansættelsesudvalget består som oftest af den nærmeste leder og repræsentanter for de kolleger, der skal arbejde tæt sammen med den nye kollega. Testen udføres af konsulenter fra vores HR afdeling og tager udgangspunkt i arbejdsstil, og måler motivation og talent. Testen hedder Wave Focus Styles og er udarbejdet af Saville Consulting. Læs også Savilles råd om, hvordan du forbereder dig bedst muligt til et online-interview.
Her kan du læse Djøfs privatlivspolitik for jobansøgere.