]]>

Djøf

Medlem af en nordisk søsterorganisation

Som jobsøgende eller ansat i Danmark kan du få en række fordele i Djøf, hvis du er medlem af en af vores nordiske søsterorganisationer. Du finder login og password til Djøfs sider på din egen organisations hjemmeside.

Få gratis medlemskab i 1 år 

Søger du arbejde i Danmark, eller har du allerede fået et job i Danmark, kan du som medlem af:

  • AKAVIA (Sverige)
  • Samfunnsviternes Fagforening i Norge
  • Norges Juristforbund
  • Samfunnøkonomenes Forening i Norge
  • Finlands Juristforbund
  • Statsvetarnes Forbund i Finland

blive medlem af Djøf, uden at det koster dig noget.

Aftalen mellem de nordiske organisationer giver dig mulighed for fri-medlemskab i maksimalt 1 år.

Betingelserne for fri-medlemskabet er, at du bibeholder dit medlemskab på normale vilkår i den organisation, du hidtil har været medlem af, og at du, så snart du har bopæl eller er jobsøgende i Danmark, søger om frimedlemskab i Djøf.

Få personlig rådgivning 

Ønsker du personlig rådgivning om løn og ansættelsesvilkår i danske offentlige og private virksomheder eller om din karriere i Danmark, kan du ringe mandag til fredag kl. 9.00 - 16.00 på telefon + 45 33 95 97 00. Det er vigtigt, at du ved henvendelse oplyser, hvilket forbund/forening du er medlem af.

Der kan være nogle af Djøfs tilbud, som du af praktiske og/eller systemtekniske årsager eller på grund af den aftale, der er indgået med en ekstern part, ikke kan gøre brug af. Det drejer sig fx om forsikring, bank og visse af rabataftalerne med butikker.

Fri-medlemmer har heller ikke adgang til ekstern advokatbistand eller politisk indflydelse i Djøf.

Velkommen i Djøf.