]]>

Studiekursus

Bliv bedre til at skrive juridiske opgaver

En velfungerende og veltilrettelagt formidling af juraen i dine skriftlige opgaver kan være noget af en udfordring. Men på kurset her får du værktøjer til at skabe rammerne for en god, skriftlig juridisk fremstilling.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset vil primært gavne jurastuderende i starten af bacheloruddannelsen.

Andre uddannelser vil også med fordel kunne anvende viden fra kurset i de juridiske formidlingselementer i opgavesammenhæng.

Kurset er kun for medlemmer af Djøf Studerende.

På kurset får du:

  • en række praktiske og anvendelige værktøjer til at forbedre dine skriftlige eksamensopgaver
  • hjælp til struktur, sætningsopbygning, korrekt sprog og korrekte henvisninger.

Kurset har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Kursets indhold

Kurset tilstræber at give kursisten en generel viden i, hvordan man som studerende skal udforme en juridisk eksamensbesvarelse, særligt af casebaserede stedprøver. Formålet er ikke at øge kursistens kendskab til materiel ret, men at give særligt nye studerende en generel indføring i, hvordan man bedst kommunikerer sin juridiske viden i en casebaseret eksamen.

Kurset indeholder blandt andet følgende emner:

  • Korrekt henvisning til retskilder og juridisk litteratur.
  • Sprogbrug.
  • Opbygning og struktur.
  • Juridisk metode.
  • Klassiske faldgruber.

I kurset knyttes teorien på eksempler og øvelser, hvor det forventes, at kursisten deltager aktivt.

Vigtig info

På vores onlinekurser opfordres du som deltager til at have kamera og mikrofon tændt for at få mest ud af kursets indhold.

Kursets form

Undervisningen tager udgangspunkt i gennemgang af de forskellige elementer på præsentationen, hvorefter du ved hjælp af øvelsesopgaver vil få mulighed for selv at arbejde med de værktøjer, vi har gennemgået på kurset.

Præsentationsslides udleveres efter undervisningen.

Se alle